Den styrkede pædagogiske læreplan




























Øvelse gør mester



























































Uden leg, ingen læring - uden sprog, ingen leg





























Værkstedet som værested – en beskrivelse fra dagligdagen

























Der skal være voksne


























At kunne - at turde - at ville






















De voksnes læreplan
















Klatretræer – forskellige fysiske udholdelsesmuligheder
























































Børn er forskellige - heldigvis











Medlæring – igen












































































Børnehaven som læringsrum




Selvgjort er velgjort



Stress og ro






Dagens snyd





Medlæring






Man må godt græde og være ked af det i børnehaven. De voksne siger ikke "Det er da ikke noget at være ked af”.



























































































































































Ude børn er sunde børn








































































Barnesyn:


Eks. Børnemøde

Vi holder et ugentligt børnemøde. Til hvert børnemøde er der et barn, som er børnemødeleder og en voksen, som er børnemødehjælper. Børnemødehjælperen indleder mødet med at fortælle hvilken dag og dato det er, og derefter give ordet til børnemødelederen.


Børnemødet er delt op i 5 dele:

  • Først tegner de børn som har noget særligt/spændende at fortælle, en lille huske-tegning, sådan at når børnemødelederen efterfølgende peger på en tegning, rækker barnet hånden op og fortæller sin historie ud fra tegningen. Bagefter spørger børnemødelederen: ”er du færdig?” og går derefter videre til næste tegning, hvis der ikke er nogen, som har spørgsmål til fortællingen.
  • Tællepunkt: Her tæller børnemødelederen alle børnene og forsøger at huske/gætte hvem der mangler. Nogle gange har børnemødelederen brug for hjælp til at huske det og her kan de andre børn række hånden op og bidrage med deres gæt på hvem er mangler.
  • Børnehavepunkt: Hvor der tales om alt vedrørende børnehavens liv og hvad børnene kunne tænke sig at arbejde med i den nærmeste fremtid.
  • Sangpunkt: Børnemødelederen vælger 2 sange, som vi alle synger sammen.
  • Kritikpunkt: Afslutningsvis får børnemødelederen at vide, at det var et godt børne- møde og h*n var en god børnemødeleder.


Ved at holde børnemøde på denne måde er det børnenes punkter der er de væsentlige. Barnet kan huske hvad h*n ville sige, når der bliver peget på den lille tegning h*n tegnede.


Evaluering: Nogle dage kan det være kedeligt at være til mødet. Børnene halvligger, gaber og er meget lidt opmærksomme. Vi voksne bliver i tvivl om nytten, men oplever også at så snart hjælperen træder i funktion med små ih og øj til det fortalte vil alle gerne høre på det der fortælles. Vi kan se på andre tidspunkter af dagen at ”at lege børnemøde” indgår som en ofte valgt leg. Det kan være alle børnehavens sovedyr opmarcheret til møde, eller to af de yngste der sætter sig og skiftes til at være børnemødeleder. Det er jo godt at øve sig! Vi hører også fra forældrene at nye børn i flere måneder forlanger at der holdes børnemøder derhjemme. Vi oplever vigtigheden af at barnet tør fortælle noget, selvom der er mange, der lytter.


Vi har mange pædagogiske overvejelser omkring hvem der skal være børnemødeleder.

Det kan både være børn som ønsker det, eller et barn som pædagogerne oplever trænger

til et kærligt skub - ”at turde”.


Når vi vælger at have børnemøder er det fordi, vi oplever børnene udvikler sig og lærer utroligt meget i et miljø hvor der er plads til at ytre sig og blive hørt. Alle børn har en stemme og ingen er vigtigere end andre og alle skal høres. Dette giver børnene en oplevelse af at være et individ i en helhed med fællesskab. En stemme er lig med demokrati. Dette er demokrati i børnehøjde.


Her i børnehaven kalder vi ikke børnene for ”piger” og ”drenge”, men ved navn. Det er et bevidst

valg for at give børnene en oplevelse af at være et individ.

Alle børn er ikke gode til det samme, men alle børn er gode til et eller andet.



Dannelse og børneperspektiv:


Eks. Inddragelse

Hos os er dannelse og børneperspektiv en stor del af hverdagen. Men som nævnt i det forrige afsnit: Barnesyn, arbejder vi aktivt med medinddragelse og demokrati under vores ugentlige børnemøde. Vi opfordrer børnene til at turde, at fortælle og tale foran en større gruppe. De får også medindflydelse i aktiviteter og kommer med ønsker hertil.

En dag til børnemøde, da vi sad og sang ”En lille hest på lodne ben”, er der pludselig et barn som begynder at lave hestesko-lyde med sine hænder mod gulvet. Det ser en voksen og implementerer det i sangen således, at når vi fremover synger ”En lille hest på lodne ben”, tramper vi alle med vores ”hestesko” i gulvet.

Vi griber børnenes interesseområder. Såsom at vi i efteråret kigger i fagbøger og undersøger haven sammen med børnene - her finder vi kastanjer, hasselnødder, svampe mm.

Men man skal også huske på, at det er sundt at kede sig, for når man keder sig, mærker man sin krop og sig selv på en god og sund måde. Det hjælper en til at finde ud af ”hvem er jeg?” og det hjælper børnene til at udvikle deres fantasi og kreativitet.

Her er legen den vigtigste brik i børnenes dagligdag. Vi har en regel som lyder: ”Alle må være med i ens leg, men man skal spørge først”. Tilføjelsen ”men man skal spørge først” kommer fra et barn.

Vi inddrager også børnene i den daglige borddækning. Vi ønsker at give børnene en følelse af at børnehaven er deres sted og at de har medindflydelse. Derfor er børnene aktivt deltagende i borddækningen hver dag.

Vi bruger det som et redskab til relationsarbejde, men alt i alt er det vigtigste at børnene har medindflydelse og medbestemmelse i hverdagen.


Barnets alsidige personlige udvikling, der er ét af seks læreplanstemaer, er således helt afhængigt af den voksnes evne til at indgå i meningsfulde relationer med børnene, for at lykkes. Tryghed, nærvær, opmærksomhed er nøgleord for rammerne om barnets personlige udvikling. Barnet skal føle sig set og anerkendt. Børn udvikler sig ikke i tomrum, det er en betingelse for udvikling at der er interesserede, opmærksomme voksne sammen med dem. Børn skal ikke kæmpe for at få opmærksomhed.

Hvert år når vi får nye børn, viser vi hvilke muligheder og materialer der er og kan bruges. Farver, papir, farvelade, pensler, sakse, lim, tape mm. står fremme i børnehøjde.

Igennem vores ugentlige børnemøde arbejder vi med demokratisk forståelse. Bl.a. gennem vores faste børnehavepunkt. Her har børnene mulighed for at byde ind med, hvad de godt vil arbejde med den næste tid.



Leg:


Eks. Bager-leg i regnvejr

9 børn leger bager sammen i og rundt om sandkassen. Der står 4 børn foran i bageriet og ekspederer og de resterende 5 står bagved i ”køkkenet” og bager. I ”køkkenet” står de på rad og række med spande fyldt til renden med enten regnvand, mudder, sand, kastanjer eller kogler. De har hver deres rolle. Nogle bager og andre pynter.

Forrest i bageriet tager de 4 sig af kunder og serverer de lækreste æble/gulerod/appelsin kager, varme boller, varm kakao og pandekager som er lavet ud fra en gammel opskrift, som de ”fandt på loftet” med en hemmelig ingrediens. En af bagerne begynder at hugge i en stamme i stedet for at bage kager. De andre bagere begynder at brokke sig til ”chefen” i legen, som ekspederer kunder. Chefen hører de andre bageres klagen og kommer hen til bageren der hugger i stammen. Chefen kigger eftertænksomt på ham og siger derefter: ”Det er ok at du hugger brænde – det skal jeg nemlig bruge til ovnen. Vi er ved at løbe tør.” Legen fortsætter og en ny overtager bagerens rolle som kagebager. Dernæst går brændehuggeren i gang med at bygge en ovn i samarbejde med chefen.


Gennem en sådan leg lærer børnene at fordele og dele legetøj. De lærer at aflæse hinanden og kommunikere tanker og ønsker og sammen lade fantasien vokse og udvikle sig.

I Stadens Vænge er legen noget af det vi vægter højest, da det er børnehavebarnets vigtigste udtryksform. Legen danner et fundament for børns læring og et nærvær til de andre børn. Uden leg ingen læring. I legen bearbejder barnet indtryk fra omverdenen (hjem, børnehave, følelser, oplevelser). I legen udvikler barnet sociale kompetencer, det lærer at underkaste sig, at bestemme, at finde på løsninger sammen med andre. Det lærer at forholde sig til forskellige udtryk, at kunne blive uvenner, at mestre konflikter, at blive ked af det, at skaffe hjælp. Derfor udvikler barnet sig sprogligt som følelsesmæssigt i legen. Barnet forhandler, bruger ord på nye måder, argumenterer, finder på nyt. Derfor udvikler barnet også fantasi og kreativitet igennem legen.


For den gode frie eller organiserede leg, kræver det tydelige og gode rammer. Rammer som bliver skabt af de voksne gennem iagttagelse/observationer. Voksne der er tilstede og ikke tilstede på en og samme tid. Voksne, der med deres personlighed og faglighed kan byde ind med idéer og/eller inspiration til legen ved behov.


”Der foregår kommunikation på flere planer, når børn leger. Der er både de verbale og nonverbale udtryk, som finder sted i legen. Det er vigtigt at forstå budskabet om, at det er en leg der foregår.” – antropolog Gregory Bateson.



Læring:


Eks. Borddækning i stuen

3 stuebørn har valgt, at de gerne vil dække bord i dag. Når man dækker bord, her i børnehaven, skiftes man til at lægge bestik/glas/tallerkener op på vognen og samtidig tælle i kor. 1 af de 3 børn har vanskeligheder ved at tælle og siger 13 i stedet for 8. De andre 2 hjælper ham med at tælle – 8, 9, 10… Barnet smiler ved, at hans venner kommer ham til hjælp og han fortsætter med at tælle så godt han kan. Når alt er talt op, ruller de 3 børn sammen vognen ind i stuen og begynder at dække bord. En tager tallerkener, en anden bestik og den tredje glas. Bagefter hjælper de med at sætte maden på bordet og til slut får hjælperne lov til at sidde ved børnebordet. Børnebord er et lille bord med plads til 4 i alt. Her sidder de børn som har hjulpet med at dække bord den gældende dag – uden en voksen. Der er en vis præstige i at sidde ved børnebordet.


I Stadens Vænge Børnehave deler vi børnene op til frokost. Således at de yngste børn spiser i det vi kalder værkstedet og de mellemste og ældste børn spiser i stuen. Dette giver de yngste ro, tryghed og en oplevelse af ”deres sted”.

Det er stort at blive stuebarn. I stuen stilles der større krav til egen kunnen og børnene er nu nået en alder, hvor de selv søger større udfordringer.

I værkstedet starter frokosten med at der skal dækkes bord. Vi har vores tavle med skilte som børnene selv har tegnet. Et med hvem der dækker bord, et med hvem der vasker bord efter frokost, og et med hvem der fejer. Og så nogle skilte med børnenes navne på. Børnene vælger hvad de vil lave, ved at navnesedlerne sættes på den valgte aktivitet. Når de, der har dækket bord, er færdige, kalder de på de andre børn, der ofte er ude i haven. Det foregår i den åbne køkkendør med høj og gjaldende røst og let syngende: ”Man må gerne komme ind i værkstedet hvis man har ryddet o-op!" (Gentages mange gange, til en voksen sender dem ind.) Når alle børn har fået tøjet af og hængt det på plads og fundet indeskoene frem og taget dem på, vasker de hænder. Derefter sætter de sig og når alle endelig har indfundet sig kan vi begynde. Når Giedres mad står på bordet, bruger vi tid på at finde ud af hvordan vi får sendt maden rundt til hinanden. At det er rigtig godt at kunne sætte et navn på, til den som kan nå det mad man gerne vil have sendt ned til sig. Og at de andre der skal sende den videre bliver opmærksomme på at der kommer noget mad som de skal hjælpe med at sende videre. Det kan godt være svært for nogle, indtil man finder ud af at de andre faktisk også gerne vil hjælpe en, når det er en selv der har brug for noget. At hælde mælk op, kan også være en udfordring. De kan være lidt bange for at spilde. Vi snakker om at man gerne må spilde, hvis man øver sig, og det hjælper. Vi oplever også, at børnene er hjælpsomme og omsorgsfulde over for hinanden. Vi bruger frokosten som en rolig stund. Hvor vi er samlet og der er tid til at snakke og lytte til hinanden. Samtidig mærker vi hvor godt det er for de yngste i børnehaven at være for sig selv. Børn, der ellers kan være ret stille, vil gerne fortælle og have at de andre lytter, de åbner sig og er mere trygge, så trygge, at der også bliver plads til fjollerier.



Børnefællesskaber:


Eks. Sandkasseaktivitet – Labyrint.

En spontan leg opstår. Nogle få børn vil gerne grave i sandkassen med en voksen. Da der bliver spurgt ind til hvad der skal bygges, svarer børnene: ”En labyrint!”. Børnene og den voksne går i gang med at grave og hente brædder til tag på labyrinten. Der kommer flere børn til. Alle får en rolle – nogle graver og andre henter brædder. Nogle børn går til og fra som de selv lyster. Den gruppe børn der startede legen, bliver i legen og den voksne trækker sig mere og mere.

En aha-oplevelse opstår ved at det lykkes at bygge noget så stort i fællesskab. Der kommer nye idéer til og labyrinten bliver mere og mere kompleks og det ender faktisk med at børnene kan blive væk i den store labyrint. Børnene lærer at passe på og respektere legen. Og når noget går i stykker lærer de at reparere i fællesskab.

Labyrinten får lov til at blive stående og børnene leger med den de efterfølgende dage.


Voksne, der i kraft af deres personlighed og faglige kunnen, samt antal af voksne i forhold til antal af børn, er i stand til at give barnet en fornemmelse af at være set, af at ”sådan en som jeg er god nok”. Voksne, der ved nok til at kunne sparke fodnoter ind, hvor det er nødvendigt. Der skal være voksne, der kan observere og formidle sine iagttagelser til andre - voksne, der kan opleve ting anderledes end først antaget og handle derefter. Voksne, der husker at fortælle de gode historier om børnene til hinanden. Voksne der med deres adfærd og væsen kan være gode rollemodeller for børnene. Voksne, der indgår i relationer med børnene. Relationer af en sådan kvalitet, at de skaber forudsætning for barnets evne til at lære, for barnets indsigt i sig selv som én, der kan lære.



Pædagogisk læringsmiljø:


Eks. Morgenstund.

Vi gør meget ud af at have rolige og hyggelige morgener i Stadens Vænge, hvor der er tid til at blive set og hørt. Der er både mulighed for at spise morgenmad, lege rolige lege eller bare ”lande” i børnehaven. Det er vigtigt for os at børnene føler sig velkommen og vel modtaget. Derfor bruger vi bl.a. morgenstunden til at samtale med børnene om eksempelvis gårsdagen – spørge ind til og være en nærværende voksen.

Når den næste medarbejder møder ind, deler vi os gerne, således at nogle børn er i stuen og nogle er i værkstedet eller udenfor. I værkstedet vil der til tider være aktiviteter i form af ler, maling, tegning, vævning mm. og andre gange kan værkstedet også blive brugt til ”lege alene”-sted. Hvor det er den frie leg der fylder.

Dette giver en rigtig god ro – både i værkstedet og i stuen.

Vi går også meget op i at børnene får sagt ordentligt farvel til deres forældre. Vi har en vinke-brevsprække som børnene bruger flittigt til deres farvelseance.

I sommerhalvåret er vi meget ude i vores skønne have. Her spiser vi ofte morgenmad, når vejret tillader det og leger.


Eks. Garderoben.

Når sommeren slutter, bliver det efterår og vinter. Dette betyder mere tøj på, når man skal ud og lege og omvendt når man skal ind igen, og ovenikøbet skal tøjet hænges op på ens plads, hvordan gør man det? Og støvlerne, hvornår og hvordan er det lige de skal på? Det kan være svært for de yngste af børnene. Det er smart at vente med vanterne til sidst, når man har fået flyverdragten og huen på. Hvordan kommer man lige i sin flyverdragt og så støvler på bagefter, det kan være uoverskueligt til at begynde med. Vi har brugt megen tid i garderoben. Vi voksne har undervejs givet opmuntring og støtte til at finde ud af hvordan det gøres, samtidig med at vi stiller krav til at børnene også selv skal prøve, og undervejs finder de ud af, at nu har de lært selv at tage flyverdragt af og på og faktisk er det slet ikke så svært mere. Det er dejligt at se at al den tid vi i løbet af en dag bruger på det, hjælper børnene til at blive selvhjulpne, og det er godt at se dem vokse i egne og andres øjne. Det er bare synd at forældrene ikke må opleve det. Når børnene afleveres eller hentes kan de absolut ingenting, det er jo også svært at komme til at vise det de kan, når de har medbragt deres personlige tjenere. Men vi der er sammen med dem i børnehaven ser lyset i deres øjne. Glæden over at kunne, at turde, at ville lyser ud af dem.


Ligeledes er der fokus på barnets sprog, tal og begrebsudvikling når der dækkes bord. En voksen tæller hvor mange der skal dækkes til, og 2-4 børn tæller det givne antal kopper, tallerkener, knive og gafler. Når vi spiser er det som regel en meget hyggelig frokost. Der bliver fortalt, indimellem skal der hjælp til også at lytte, der bliver også fjollet (begrænset) og skal man have mælk eller andet fra den anden ende af bordet må man sige navnet på den person man skal have fat i og derefter spørge om det man vil have. Der er således ikke en voksen-arm der langer rundt med tingene. Det er således gennem de voksnes vågenhed og opmærksomhed under dagens forskellige gøremål, at vores sprogarbejde udfoldes.

I forbindelse med sove-/hviletimen har børnene gerne en bamse og/eller en sut i deres garderobe. Når det er ved at være tid til sove-/hviletime, henter børnene selv deres bamse/sut. Ligeledes lægger de selv på plads igen når sove-/hviletimen er slut.

Vi kan tilrettelægge et hverdagsliv i børnehaven for de 3-6årige ud fra vores observationer om det aktuelle udviklingsniveau de befinder sig på, og ud fra vores viden om den nærmeste følgende udviklingszone de er i gang med. Lad os sige det på denne måde, vi kan ikke forhindre læring.

Vi kalder det: ”At hvert barn hver dag skal have mindst én oplevelse, der bringer lys i dets øjne.” Her er det den voksne, pædagogen, der skal have en læreplan. At vise nærvær og være opmærksom, at kunne være anerkendende over for barnet kræver en konstant omtanke og øvelse. For at kunne anerkende barnet er det nødvendigt at erkende egne svagheder og styrker. Det er nødvendigt at kunne afgrænse sig selv i forhold til barnet, så egne oplevelser ikke overføres ubevidst. Vi skal kunne forstå hvilke følelser der rumsterer i et barn, som foretager sig noget dumt, aggressivt eller lignende. Hvis et barn slår, kan det være fordi det er blevet afvist af andre, eller drillet verbalt uden selv at have tilsvarende ordforråd. Men barnet skal ikke slå, det er de voksnes opgave at stoppe det, men på en måde så barnet føler sig forstået, barnet skal kunne opleve, at dets følelser bliver anerkendte af den voksne. Og i en konfliktløsning er det vigtigt at de andre børn tager del i og hører denne anerkendelse. At arbejde med relationer, der kendetegnes af anerkendelse er en livslang øvelse. Det er vigtigt med et godt samarbejde, observationer skal drøftes med kolleger, også samarbejdet skal kendetegnes af anerkendelse. Både børn og voksne skal mødes med positive forventninger. I øvrigt mener vi, at læreplanens seks temaer hænger uløseligt sammen: Hoved hænger sammen med krop, hænger sammen med leg, hænger sammen med social udvikling, hænger sammen med udvikling af sprog, hænger sammen med følelsesmæssig udvikling, hænger sammen med nysgerrighed, hænger sammen med vidensudbygning, hænger sammen med oplevelser, hænger sammen med anerkendelse, hænger sammen med muligheder, hænger sammen med leg.


Den voksne er opmærksom på børnenes forskellige udtryk for forskellige behov, og på, at det ikke altid kan lade sig gøre at få disse opfyldt.

Vi skal hjælpe børnene med at videreudvikle deres nysgerrighed og videbegærlighed bl.a. ved hjælp af fagbøger og opslagsværker, og ved selv at forsøge at blive klogere og mere vidende. For at blive i stand til at bruge hovedet kræves mulighed for:

Fysisk udfoldelse

Vi skal bruge haven og udnytte naturen her. Vi vil fortsat kun have få færdige legeredskaber, og prioritere klatretræer, jordbunker, vand til mudder og kanaler, vand til at bade i , vand til sne og is. Der skal være mulighed for at få hjælp til byggerier af brædder og tæpper, til at skabe hulerne rundt om i hjørnerne, beduinlejre af gamle tæpper, huler der er der næste dag og næste dag.


Vi har været med i et Kid-projekt, ”Rend-og hop” projektet, om børns fysiske udfoldelsesmuligheder i København. Vi har en fantastisk have, der rummer alt det børn har brug for. Vand, jord, bålsted, træer, skjul, blomster etc. Vi oplever at vi har nogle muligheder her, som andre kan inspireres af, og den gensidige udveksling af erfaringer er spændende. Vores børnehave er præget af den tætte forbindelse mellem ude og inde. Der er døre ud fra alle rum, det er muligt for børnene at vælge forholdsvis frit, om de vil være ude eller inde. Der er masser af legehjørner skjulte og åbne, og der er mulighed for at lade lege strække sig over mange dage.

Der er fysiske udfoldelsesmuligheder i den måde vores have er anlagt. Klatretræer i forskellig sværhedsgrad, balanceklodser gravet ned på række, reb at gynge på, bakke at kælke, løbe, slå kolbøtter og trille ned ad. Brædder at bygge med eller balancere med eller lave vippe med, dæk at trille med, eller gemme sig i, plastkasser at bygge med eller lave trapper eller højhuse af, eller et komfur med ovn og babyseng. Der er vand i balje, sandkasse, soppesø, vand til mudder og vand til at bade i. Og alle børn er ude mindst én gang hver dag, uanset vejret.

Der er til gengæld ikke meget plads indendørs. De fysiske udviklingsmuligheder bliver mere et pædagogisk arbejdsfelt end noget naturligt indlegningsmæssigt. Vi lægger således stor vægt på at hjælpe børnene med deres ”kan- selv” udvikling, de skal selv prøve at få tøj af og på, smøre mad, rydde op etc. Det tager tid, men er en væsentlig del af udviklingen, det er vigtigt ikke at gøre noget for barnet, som det selv kan, udvikling skaber også udvikling.


"Hver gang du gør noget for et barn det selv kan, sætter du barnet tilbage i udvikling" - psyk. Steen Larsen



Samarbejde med forældre om børns læring:


Eks. Kultur bevidsthed

Et lille eksempel med stor virkning har været, at gøre vores forældre med anden etnisk herkomst end dansk opmærksom på DR’s børnefjernsyn og julekalenderudsendelser. Der oplevede vi en stor glæde hos børnene til disse forældre over at kunne tale med, og lege de forskellige figurer sammen med de andre børn.


Eks. Fødselsdag

Til det store årlige forældremøde i efteråret, bliver forældrene inddraget/delagtiggjort i hvordan deres børns fødselsdage bliver afholdt det kommende år.


Derudover afholder vi forældrekonsultationer i efteråret og eller efter behov. Samt en forældrekonsultation med de kommende skolebørns forældre om foråret.

Forældrene deltager endvidere i de årlige fester: Sommerfest, julearrangement og fastelavn.

Vi mener, at ”hverdags snakkene” er en vigtig del af forældresamarbejdet.


Det hele handler om tillid. Har forældrene tillid til os, har/får børnene det også hurtigt. Det er vigtigt at huske på, at vi alle har et fælles omdrejningspunkt – nemlig børnene.



Børn i udsatte positioner:


Stadens Vænge er en lille børnehave og vi har altid bestræbt os på, at have plads til en vis procentdel børn i udsatte positioner.


Eks. Løbeleg blev til et venskab

Et barn med sproglige og sociale udfordringer har svært ved at lege med de andre børn. Han er glad, men går ofte rundt for sig selv. Dog i nærheden af en voksen og han søger kun de voksne.

En dag ser en voksen at barnet på eget initiativ har bevæget sig væk fra de voksne. Han er gået hen til hjørnet af huset og står og kigger nysgerrigt. Den voksne kigger hen og får øjenkontakt med barnet og han løber hen til den voksne. Nu siger den voksne til ham, at han skal løbe en tur rundt om huset. Den voksne begynder at tælle: 1… 2… 3! Og barnet løb hen til hjørnet, stoppede op og så tilbage på den voksne. Den voksne råbte til barnet ”hele vejen rundt.” og barnet begyndte at løbe igen. Efter lidt tid kom barnet til syne på den anden side af huset. Han smilte og løb lige hen til den voksne og fik et stort kram. Barnet ville gerne løbe igen. Og sådan blev den voksne ved med at tælle til 3 og kramme ham når han kom tilbage og han blev ved med at løbe og smile. Efter lidt tid viste endnu et barn interesse for legen. Et forsigtigt barn som også har haft svært ved at lege uden en voksen. De to børn begynder nu at løbe sammen. De får øjnene op for hinanden igennem løbelegen og senere da det ene barn cykler, giver det udfordrede barn udtryk for at han gerne vil være med. En voksen sætter en ekstra vogn på cyklen og de kan nu cykle sammen rundt i haven. Resten af dagen søger de hinanden og kalder på hinanden.


Der er flere børn med særlige behov for opmærksomhed og pædagogisk indsats. Vi har sensitive børn, som kræver ro og anerkendelse. Vi har nogle børn med sent udviklet sprog. Det betyder, at de har svært ved at begå sig socialt. Som vi siger, uden sprog, ingen leg med andre. Du kan ikke forhandle roller og placering hvis du ikke kan kommunikere med andre. Det er et pædagogisk arbejde at fastholde disse børn i de aktiviteter de eller vi sætter i gang, uanset om det er leg med andre eller spil, tegning, læse bøger, etc. Vi har også erfaring med børn overflyttet fra andre børnehaver. Det kan være svært og tage tid at falde til det nye sted. Det kan både være savnet efter gamle kammerater og dét at skulle finde ud af en ny kultur. Vi oplever indimellem en voldsom vrede mod os voksne, det kræver tålmodighed og forståelse at tackle det på rette vis. I vores pædagogiske arbejde lægger vi vægt på at vise anerkendelse i relationerne mellem voksne og børn. Vi ved hvor stor betydning ”medlæringsbegrebet ” har - at alt hvad den voksne foretager sig opfanges af børnene og kopieres, uanset om det er noget ”rigtigt eller forkert”. Netop i arbejdet med børn med særlige behov, ser vi hvor vigtigt det er, at alle voksne er opmærksomme på den relation de indgår med barnet. Der skal ikke meget til, før et sådant barn føler sig overset, misforstået, ikke anerkendt. De lærer ofte at ”sådan en som jeg er ikke god nok”. Vi arbejder meget med disse relationer mellem børn og voksne, og vores evalueringsarbejde går ofte ud på at undersøge hvordan vi kan blive bedre i relationerne. Vi har observationer af hændelser i dagligdagen, og det er vigtigt for os at undersøge, hvor de voksne kan ændre attitude, hvor de voksne kan opgradere deres relationsarbejde.


Vi har ind imellem børn som har det svært. De kan få særlige rammer og regler som kan hjælpe dem til at udvikle sig i en positiv retning. De får muligheden for at trække sig, hvis de har brug for det. De får således lov til at gå ud i haven, hvis den resterende børnegruppe er inde – og omvendt. Eller bare trække sig til et andet rum.

At de her børn får særlige rammer, er de andre børn rigtig gode til at acceptere. Til tider ser vi også at børnene tager barnet med særlige behov i forsvar og står op for dem.



Pædagogisk læringsmiljø med sammenhæng til Børnehaveklasse:


Eks. Skoleklar.

Skolegruppen får opgaver for hjemme, de skal lære hvornår de har fødselsdag, deres adresse og efternavn. Børnene huskes på at vente, til det er deres tur til at tale, de skal række hånden op, så de ikke taler i munden på hinanden, de skal også finde ud af at ”se mig” ikke fungerer i en sådan sammenhæng, man må vente og lade være at forstyrre hinanden. De lærer også at alle ikke er lige gode til alt, men at alle er gode til ét eller andet. Der bliver talt meget om dét at gå i skole. Hvad er frikvarter, gårdvagt, hvordan er det at blive de mindste igen, er der noget de glæder sig til eller er bange for - hvordan får man hjælp, hvordan skal man opføre sig for at få nye venner. På et sted som vores, hvor vi har en kendt struktureret hverdag, og hvor det i høj grad er børnene der bestemmer indholdet, er det spændende at opleve denne ældste gruppe hvert eneste år være begejstret over ”at blive bestemt over”.


Selvfølgelig handler det noget om at det er noget nyt, og det er opfyldelse af deres hidtidige livs oplevelser om at skolen er det virkelige liv, og børnehaven var en ventestation på vej videre i livet. Men det viser også deres videbegærlighed og nysgerrighed, det føles trygt at sende dem videre. Desværre skal vores børn erfaringsmæssigt gå i flere forskellige skoler. Vi har således ikke et egentligt samarbejde med én skole, der skal modtage vores børn. Vi har tidligere besøgt skolerne, afhængigt af hvor mange det drejede sig om. Inden børnene som begynder i skole eller fritidshjem, holder vi en overnatning for dem i børnehaven. Børnene bestemmer menuen, der bliver dækket fint op og senere ser vi film. Sidst på aftenen går vi en tur i haven med lommelygter, hvis ikke børnene er for trætte. Næste morgen er der lækker morgenmad og derefter kommer alle de andre børn til en helt normal fredag.


En gang om året har skolegruppebørnene en idrætsdag på Nørre Fælles Skole sammen med mange andre kommende skolebørn. Denne dag er fyldt med en masse aktiviteter som man prøver af gruppevis. Til slut samles alle børnene og fortæller om deres dag. Her har vi oplevet at Stadens Vænge børnene var de eneste til at byde ind, fortælle om deres dag og rose dagen.

Afslutningsvis gik børnene op og gav hånd til læreren og takkede for dagen.



Inddragelse af lokalsamfundet:


Eks. Tur med naturvejleder.

De daværende kommende skolebørn var på tur og fandt en død måge med ringmærke på benet. Vi fik mågebenet med hjem. Hvorpå vi benyttede Zoologisk Museum til at finde ud af hvor mågen var fløjet fra. Der var en stor glæde og stolthed blandt de børn der havde fundet mågen. Mågen var fløjet fra København til Roskilde, hvor vi fandt den.


Eks. Store Lege-dag.

En gang om året deltager vores børn i Store Lege-dag på Østerbro Stadion med hele netværkets børnebørn. En dag børn og voksne glæder sig rigtig meget til.


Eks. Kulturelle oplevelser på Bibliotek Østerbro.

Bibliotek Østerbro arrangerer ofte aktiviteter for de yngste børn i børnehaven. Ofte er det historiefortælling, film, små forestillinger og andre kulturelle oplevelser.


Derudover benytter vi os også af bl.a.

  • Fælledparken
  • Teatersale rundt om i København
  • Nørre Fælled skole
  • Zoologisk Have
  • Krudttønden



Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø:


Eks. Hvordan det pædagogiske læringsmiljø kan fremme et bedre børnemiljø.

Stadens Vænge er en lille børnehave og det afspejles i det lille hus. Dog har vi to gode rum med plads til leg og aktiviteter og en stor have.

Vi gør rigtig meget ud af, at børnehaven er et sted for børnene. Derfor bliver alle rum taget i brug for at skabe små hyggelige lege. Både værksted, stue, mellemgang og kontor (hvis ikke der er møde) bliver taget i brug af børnene. Dette gør, at dagene bliver gode selvom det er et frygteligt tordenvejr udenfor og vi af den grund ikke kan være ude.

Der er således både mulighed for en leg med klodser på kontoret, bygge hule i mellemgangen, købmandsleg i køkkenkrogen, togbane i værkstedet, kreativt bord med tegning, maling, vævning mm.

At vi deler børnene op på denne måde, gør at de nemmere kan fordybe sig i legen og nyde den. Det gør endvidere dagen mere overskuelig for børnene, da støjniveauet nedsættes. Vi lærer også børnene at tage hensyn til hinanden.

Vi er som personale roskabere og starter allerede om morgenen med at dele børnene op i små grupper for at få rolige og gode lege og vi mærker det på børnene resten af dagen.

Når det ikke tordner og lyner, er vi ude i haven – hvilket vil sige, at vi stort set er ude i haven hver dag. Vores have er fantastisk og vi udnytter den til sit fulde. Vi og børnene er gode til at finde på lege og aktiviteter alt efter vind og vejr. Således kan de forskellige arenaer være ophavssted for mange forskellige lege.

Det fysiske børnemiljø: Hvad skal der til for at børnehaven kan kaldes et læringsrum? Et institut for de vigtigste grundlæggende læreprocesser?


  • Der skal være rum for læring
  • Der skal være voksne


Der skal være mulighed for at det enkelte barn kan fordybe sig og arbejde uforstyrret med selvvalgte emner og materialer, gerne sammen med andre. (Når vi her bruger begrebet ”arbejde” er det synonymt med ”leg”.) Der skal med andre ord være et fysisk rum, der ikke er overfyldt og hvor larmende og stille aktiviteter ikke skal konkurrere om pladsen. Hvor materialer og legetøj er inde for rækkevidde for børnene, og hvor omgivelserne virker inspirerende og brugbare til leg.


Vi er opmærksomme på ikke at servicere børnene. I stedet for at hente tingene til dem, hjælper vi dem ved f.eks. at fortælle: ”saksen finder du i øverste skuffe til højre”. I en sådan lille sætning får barnet kendskab til oppe/nede/øverst og højre/venstre.


Det psykiske børnemiljø: Også i det kommende år vil vi lægge vægt på børnenes udvikling i et afstresset miljø. Hvor det er en væsentlig arbejdsopgave at sørge for, at børnene oplever en ro på dette sted, en ro der inspirerer til fantasifulde lege. Men et afstresset miljø vil også sige et miljø, hvor det enkelte barn ved hvilke muligheder der er, ved hvad der skal ske på bestemte tidspunkter, kender traditionerne.


Barnets alsidige personlige udvikling, eller ”at hvert barn mindst én gang hver dag skal have en oplevelse, der bringer lys i dets øjne”. Hvad oplevede vi så? Så vi lyset i børnenes øjne, var de glade og trygge i hverdagen? Og hvornår var de glade? Når de blev set, når de kaldte på en voksen og sagde se, hvad jeg kan - og den voksne signalerede at barnet var set. Når barnet havde lært en ny færdighed og var tilfreds med sig selv. Når barnet blev mødt af kammeraterne med et - ”vil du være med?” Når der skulle ske noget særligt - traditionsmæssigt eller nye oplevelser på ture og lignende. Når de voksne havde tid. Når de fik mulighed for at lege i fred og fjolle rundt. Når de fik ”dagens snyd”, der kunne være accept af at bryde reglerne eller blive særligt tilgodeset.


Som rollemodel må den voksne sørge for at være rummelig og opmærk- som og vise masser af positiv særbehandling til børn der befinder sig i yder- området i forhold til de andre børn. Den voksnes måde at være på i forhold til disse børn har en altafgørende indflydelse på muligheden for at de føler sig accepterede og velkomne i lege med de andre. Hos os hedder det, ”alle må være med til ens leg, men man skal spørge først!” Ingen må føle sig afvist.


Følelsernes udtryk kan være mangeartede. Det er vigtigt, at den voksne viser omsorg og kan trøste. Men det er også vigtigt at denne trøst ikke lægger låg på følelserne, men tværtimod kan være en opfordring til at græde, blive ved og opleve at det er i orden med de der følelser. At det er i orden at være vred, sur, skuffet, kede sig, være glad, mule hinanden for sjov og larme. Det kan blot være nødvendigt at henvise det til andre steder. Nogle børn vil være alene når de er kede af det. Det er vigtigt at den voksne tilkendegiver at det er i orden, men også ”jeg holder øje med dig og vender tilbage.” Et barn der græder vækker opsigt. De andre børn prøver at trøste, henter voksne, forarges hvis de voksne ikke trøster ordentligt. Børnene har en iboende social fornemmelse for hinanden. Samtidig med at de med egen handling kan gøre andre ulykkelige kan de være utrolig omsorgsfulde og det er den voksnes evne til at vise omsorg der er afgørende for, om børnene bevarer deres omsorgsfølelse. Når et barn er ked af at komme i børnehave er det vigtigt at vi voksne udtrykker forståelse og undlader at undertrykke barnets følelser med afledningsmanøvrer. Forældre vil helst se deres barn godt i gang med en leg med andre før de går om morgenen, men sådan går det ikke altid, og så er det vigtigt med en grædetur hos en voksen, der opfordrer barnet til at græde, siger ”jeg kan godt forstå du er ked af det, engang imellem vil man bare SÅ gerne blive hjemme, men sid du nu her og græd lidt…” med andre ord acceptér følelsen og vis det.


Det æstetiske børnemiljø: Årstidernes skiften følges gennem kastanjetræet.

Bunken af visne gyldne blade, der rives sammen og spredes, rives sammen og hoppes i, kastanjerne der samles fra de mindste små hvide perler, til de endelig er færdige, flotte og blanke. Vintertræet med tovgyngen, pludselig kan vi se fuglekassen igen. Forårets store knopper, lysene, fiskebenene vi kan lave af bladene.

Dagene hvor det hele kokser derinde, fordi der er for mange børn på for lidt plads, så kan det være en befrielse at være de fire børn, der kan være ude alene. Ha’ hele den store have for dig selv. Så kan hele legen flyttes med ud, tæpper, puder, figurer, papir, farver, hvad der nu har været i gang derinde kan sagtens flyttes med.

Den første forårsdag, morgenmad ude i slutningen af marts, alle ansigter vendes mod solen som de solsikker, der følger solens bane fra øst mod vest. Pludselig huskes forårstingene, cykler, løbehjul, de store jernskovle i sandkassen. Der graves ned til bunden og bygges store borge og bjerge. Frokost skal også spises ude, faktisk er det kun under hviletimen/sovetimen børnene når at være inde sådan en dag.



De seks læreplanstemaer:


Dagtilbudsloven § 8, stk. 2 og 4:


  • Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.
  • Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende seks læreplanstemaer:


1. Alsidig personlig udvikling

2. Social udvikling

3. Kommunikation og sprog

4. Krop, sanser og bevægelse

5. Natur, udeliv og science

6. Kultur, æstetik og fællesskab.



Alsidig personlig udvikling:


Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer:

§ 2. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns alsidige personlige udvikling.

§ 3. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet alsidig personlig udvikling skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn, social og kulturel baggrund.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.


.....................Vi er i gang...................



Social udvikling:


Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer:

§ 4. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns sociale udvikling.

§ 5. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet social udvikling skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.


.....................Vi er i gang...................



Kommunikation og sprog:


Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer:

§ 6. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns kommunikation og sprog.

§ 7. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet kommunikation og sprog skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Eks. Samtale under frokosten

Det er frokosttid i børnehaven. Et tidspunkt hvor samtalen er i fokus. Et barn begynder at fortælle om hans gode fantasi-ven, Fisker Max, som han ofte har været på fisketure med rundt omkring i hele verden. Denne gang har de været i Australien og fiske efter kæmpe-ål og de fangede ”en ordentlig krabat!”, som barnet selv fortæller. De andre 3 børn sidder og lytter interesseret og begynder på skift at fortælle om deres fisker-historier. Det ene barn var for eksempel ude at fiske ved havet med sine bedsteforældre dagen forinden og et andet barn var ude at stå på vandski og fiskede samtidig i sidste weekend. Snakken bevæger sig hen på, hvilken madding de hver især bruger til at fange fisk med. Den ene bruger modellervoks, en anden bruger orme, en tredje bruger kugler der lugter af fisk og den fjerde bruger ingenting, kun ”sine bare næver”. De fortæller flere historier og selvom de lugter langt væk af røver-historier, så er der ingen af børnene der undrer sig eller stopper de andre i deres fortælling. De snakker også om hvilken fisk der er deres yndlings spise.


I Stadens Vænge er samtalen i fokus når vi spiser. Her er det vigtigt med nærværende og lyttende voksne, som spørger nysgerrigt ind til og følger op på tidligere samtaler samt udvider samtalen.

Hvert barn er unikt og oplever unikke ting, som barnet skal have plads til at udtrykke.

Børnene lærer at vente på tur til at fortælle og lytte til de andre børns historier.

Gennem børnemøder, opmærksomhed og krav om ro og tid til fordybelse, opøves evnen til at udtrykke sig, også i en større gruppe. Vi fastholder fælles spisning bl.a. for at tilgodese muligheden for at tale sammen, mens vi spiser, muligheden for at fastholde måltidet som en del af fællesskabet, der nødvendigvis også er et verbalt fællesskab. Gennem spil og ordlege udvides begrebsdannelse.

Vi fastholder et rum, hvor der skal være ro. Det skal f.eks. være muligt for børnene at sidde ved et bord og tegne, mens de kan tale sammen. Den voksne er ”roskaber”, iagttager, materialefremskaffer og trøster. Og opmærksom på, at der skal ord på alt.

Den voksne er opmærksom på børnenes forskellige udtryk for forskellige behov, og på, at det ikke altid kan lade sig gøre at få disse opfyldt.

Vi skal hjælpe børnene med at videreudvikle deres nysgerrighed og videbegærlighed bl.a. ved hjælp af fagbøger og opslagsværker, og ved selv at forsøge at blive klogere og mere vidende.



Krop, sanser og bevægelse:


Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer:

§ 8. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns læring i relation til krop, sanser og bevægelse.

§ 9. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet krop, sanser og bevægelse skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.


Eks. Yoga:

Vi har et gymnastik/yoga-projekt som alle børn kommer igennem i små grupper i løbet af året. Her øver børnene sig i udholdenhed, balance, styrke og indre ro.

Dette projekt er også en mulighed for personalet til at få øje på de enkelte børns motoriske/kropslige færdigheder. Vi benytter os også af massageredskaber for at stimulere taktilsansen (følesansen).


Eks. Hviletimen:

Alle børn har minimum en halv times hvil, hvor der bliver læst højt. De får en madras at ligge på og valget om et tæppe og/eller pude. Dette giver børnene en ro, muligheden for at mærke dem selv og lytte efter historien. Falder man i søvn, mener vi, at det er fordi man har brug for det.


Vi er også så heldige at have en fantastisk have med mange muligheder for kropslig, sanselig og bevægelsesmæssig udfordring.

Vi har alle elementerne i Stadens Vænge, så børnene kan arbejde i og med forskellige materialer.

Når barnet lærer at beherske sin krop og dens bevægelser, så giver det barnet en følelse af selvværd og mestring, hvilket giver barnet mod til at lege og udtrykke sig kropsligt.



Natur, udeliv og science:


Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer:

§ 10. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns læring inden for natur, udeliv og science.

§ 11. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet natur, udeliv og science skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.


I Stadens Vænge er det først og fremmest haven og huset.

Vi har en dejlig grøn og tæt have, som vi nyder godt af året rundt.


Eks. Svampejagt:

En efterårsdag fandt to børn en svamp ude i haven. De løb hen og hentede en voksen for at identificere svampen. Den voksne gav de to børn en opslagsbog om svampe og børnene gik straks i gang med at bladre i bogen og fandt herefter ud af svampens art. Efter fundet gik børnene stolte og nysgerrige rundt i haven med bogen under armen og var på udkig efter flere spændende svampe.


Vi har børne-haver med bede og stier, og børnene er med til at vælge de blomster de ville have i bedet. Der bliver sået, vandet og luget, nogle er mere ihærdige end andre, men alle får mulighed for at få en buket blomster med hjem i løbet af sommeren. I den ene ende af bedet bliver der lagt kartofler, i et hjørne er der sat jordbærplanter. Kartoflerne er gode, jordbær er der oftest ikke mange af, men vores haveprojekt fortsætter. Vi har mange insekter og snegle, der vendes sten og løftes blade, og de myldrer frem. Aftalen er at alle dyr lukkes ud inden børnene går hjem, og at snegle ikke skal ind i børnenes skuffer. Vores forstørrelsesglas bliver flittigt anvendt, og opslagsbøgerne studeret med stor interesse. Men udover det, er det også spændende at opleve børnene være ude. Der er mere plads at røre sig på, der er også gemmesteder, der bliver rullet på bakken, hvis det ikke er vinter og man kan tage en kælk i stedet. Det er glade, sunde, rødkindede børn der kan og vil en masse.


Om sommeren ligner huset en emmenthaler-ost. Der er døre ud til haven fra alle rum og alle står åbne hele dagen. Grænserne mellem ude og inde ophæves, der kan leges alle vegne, materialer og legetøj tages ud, senere på året sies sandkassen for at få alle legetøjsdyr frem, der har været på farlige bjergvandringer sommeren igennem. Leret bliver anderledes at arbejde med, når der blandes sand eller vand i, malerier kan få kæmpedimensioner når de lægges ud på jorden. Værktøj kan bruges til at bygge træskulpturer med, eller der kan bygges nye huler og huse. Svævebaner kan gå fra træ til træ, det er svært at få øje på de børn, der sidder deroppe og styrer dem.


Selvom vi beskærer meget i haven lukker den sig hurtigt igen. Det skaber skygge, men det er en slags skygge vi selv kan bestemme over, og det er en skygge som brydes af lys, så snart det lufter lidt. Om vinteren er der ikke så tæt. Der er heller ikke det samme behov for huler og skjul. Huset er nu lukket, og indendørs lege og aktiviteter prioriteres, medmindre sneen falder og kælkebakken i haven bliver yndlingsstedet, eller boldbanen hvor der kan laves glidende tacklinger i sneen og sneboldkampe. Men sne eller ej, alle er ude hver dag, kortere eller længere tid. Vand, jord, ild, det sidste kun ved passende vindforhold, så vi ikke generer naboen. Vandet i soppebassinet, vandet til at lave mudder med jorden, hvor der kan graves kanaler og laves dæmninger.

Fryd når dæmningen brydes og vandet vælter videre. Jorden der bruges til mudder, til at finde dyr i, til at have blomster og tomater at passe.


Vi kalder vores udeområde for have i stedet for legeplads. Dette gør vi bl.a. fordi vi mener, at vores have er mere end en stereotyp legeplads. Her er der plads til at børnene kan være fantasifulde, da vi bestræber os på ikke at definerer legeområderne for børnene. Således er sandkassen ikke nødvendigvis ”kun” en sandkasse, men kan også forvandles til et badeland med en vippe, soppebassin og omklædningsrum.


Her er forskellige højdeniveauer og underlag (sten, jord, sand, grus, træ, græs mm.). Dette er med til at udfordre børnenes motoriske færdigheder og dermed erfarer de, hvordan man skal agere på forskellige underlag og tilpasse sin krops bevægelser. Mennesker lærer af deres erfaringer, hvilket vil sige, at hvis et barn falder efter at have løbet i det våde mudder, vil barnet efter tilpas mange fald, erfare at man kan glide og falde, hvis man løber i mudder. På den anden side kan de også erfare, at hvis man har regnbukser og gummistøvler på og laver en mudder-bane ned ad en skråning, så kan man rutsje. Dette eksempel viser en erfaring og en kropsbevidsthed, som børnene kan tage med sig igennem resten af deres liv og som under de rette omstændigheder endvidere kan forvandles til en sjov leg.



Kultur, æstetik og fællesskab:


Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer:

§ 12. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns læring inden for kultur, æstetik og fællesskab.

§ 13. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet kultur, æstetik og fællesskab skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.


Eks. Dukketeater.

6 af de ældste børn sidder en vinter eftermiddag sammen og tegner. Tidligere på dagen, til hviletimen, har de hørt ”Prop og Berta” som historie. Sammen får de den idé, at tegne Prop og Berta som figurer og klippe dem ud. De er dybt koncentrerede og fortsætter resten af eftermiddagen og igen næste formiddag. Kort inden frokost er de færdige med deres figurer og klar til at lave dukketeater for de andre børn.


Kulturelle udtryksformer og børnehavens kultur

Børn er mestre i at aflæse et steds kultur og muligheder. De springer fra arena til arena og mestrer disse forskellige steders krav og forventninger.

I børnehaven er de med til at bygge en bestemt kultur op, som de både fastholder og er med til at udvikle. Det er traditionerne der bærer kulturen, hver fest har sit udtryk og hvad man gør hvordan og hvornår er kendt. Forudsigelighed er vigtig, rammerne skal være kendte, indholdet varieres efter de agerendes egne ønsker.

Hvordan man taler sammen og opfører sig er hurtigt kendt af alle, i hvert fald efter det første år. Det er en del af børnehavens kultur at tale sammen, at lytte og at svare. At sige godmorgen om morgenen, at sige farvel, vi ses i morgen, når vi går. At sige undskyld hvis man har været uretfærdig eller fejlet på anden vis. At spise sammen og tale sammen imens, at lytte og tale én af gangen, at få rakt det, man beder om (husk at sige navnet), at vente på hinanden.

Det er også en del af børnehavens kultur at stille spørgsmålstegn ved gængse opfattelser, som f.eks. kønsroller. Vi ønsker at piger og drenge, store og små skal stilles lige, der er ingen ”små” i børnehaven og der er ikke lege eller aktiviteter som er forbeholdt det ene køn.

Når de voksne ikke taler om barnet mens det selv er tilstede, er det en del af børnehavens kultur. Ligesom de voksne, der arbejder i børnehaven ikke skal lade sig afbryde i en snak eller aktivitet med børn. Det er børnehavens kultur, at børnene er de absolut væsentlige i børnehavens hverdag.


Hvert år afholder vi en sommerfest for cirka 100 mennesker (forældre, søskende, bedsteforældre og lign.). Her laver børnene en forestilling i form af cirkus eller teater. Børnene vælger selv deres egen rolle i forestillingen. Der kommer ofte nye idéer og forslag fra børnene. På den måde er de med til at sætte deres eget præg.

I børnehaven har vi mulighed for forskellige værkstedsaktiviteter, såsom ler-, træ-, væve- og maleværksted.

Vi har højtlæsning for børnene hver dag, går i teateret og synger med børnene. Teater-turene bliver vægtet højt og vi deltager også i musikalske oplevelser.

I Stadens Vænge laver børnene selv (i samarbejde med en voksen) deres fastelavnskostumer og vi går meget op i vores fastelavnsfest. Derudover afholder vi også en ”juledag”, hvor børnene spiser julefrokost og bager julesmåkager, som forældrene smager om eftermiddagen, når de kommer til kaffe og julehygge.