Den styrkede pædagogiske læreplan

Dannelse og børneperspektiv:

Eks. Inddragelse

Hos os er dannelse og børneperspektiv en stor del af hverdagen. Vi opfordrer børnene til at turde, at fortælle og tale foran en større gruppe. De får også medindflydelse i aktiviteter og kommer med ønsker hertil.

En dag til samling, da vi sad og sang ”En lille hest på lodne ben”, er der pludselig et barn som begynder at lave hestesko-lyde med sine hænder mod gulvet. Det ser en voksen og implementerer det i sangen således, at når vi fremover synger ”En lille hest på lodne ben”, tramper vi alle med vores ”hestesko” i gulvet.

Vi griber børnenes interesseområder. Såsom at vi i efteråret kigger i fagbøger og undersøger haven sammen med børnene - her finder vi kastanjer, hasselnødder, svampe mm.

Men man skal også huske på, at det er sundt at kede sig, for når man keder sig, mærker man sin krop og sig selv på en god og sund måde. Det hjælper en til at finde ud af ”hvem er jeg?” og det hjælper børnene til at udvikle deres fantasi og kreativitet.

Her er legen den vigtigste brik i børnenes dagligdag. Vi ønsker at : ”Alle må være med i ens leg, men man skal spørge først”. Tilføjelsen ”men man skal spørge først” kommer fra et barn.

Vi inddrager også børnene i den daglige borddækning. Vi ønsker at give børnene en følelse af at børnehaven er deres sted og at de har medindflydelse. Derfor er børnene aktivt deltagende i borddækningen hver dag.

Vi bruger det som et redskab til relationsarbejde, men alt i alt er det vigtigste at børnene har medindflydelse og medbestemmelse i hverdagen.

Barnets alsidige personlige udvikling, der er ét af seks læreplanstemaer, er således helt afhængigt af den voksnes evne til at indgå i meningsfulde relationer med børnene, for at lykkes. Tryghed, nærvær, opmærksomhed er nøgleord for rammerne om barnets personlige udvikling. Barnet skal føle sig set og anerkendt. Børn udvikler sig ikke i tomrum, det er en betingelse for udvikling at der er interesserede, opmærksomme voksne sammen med dem. Børn skal ikke kæmpe for at få opmærksomhed.

Hvert år når vi får nye børn, viser vi hvilke muligheder og materialer der er og kan bruges. Farver, papir, farvelade, pensler, sakse, lim, tape mm. står fremme i børnehøjde.

Leg:

Eks. Bager-leg i regnvejr

9 børn leger bager sammen i og rundt om sandkassen. Der står 4 børn foran i bageriet og ekspederer og de resterende 5 står bagved i ”køkkenet” og bager. I ”køkkenet” står de på rad og række med spande fyldt til renden med enten regnvand, mudder, sand, kastanjer eller kogler. De har hver deres rolle. Nogle bager og andre pynter.

Forrest i bageriet tager de 4 sig af kunder og serverer de lækreste æble/gulerod/appelsin kager, varme boller, varm kakao og pandekager som er lavet ud fra en gammel opskrift, som de ”fandt på loftet” med en hemmelig ingrediens. En af bagerne begynder at hugge i en stamme i stedet for at bage kager. De andre bagere begynder at brokke sig til ”chefen” i legen, som ekspederer kunder. Chefen hører de andre bageres klagen og kommer hen til bageren der hugger i stammen. Chefen kigger eftertænksomt på ham og siger derefter: ”Det er ok at du hugger brænde – det skal jeg nemlig bruge til ovnen. Vi er ved at løbe tør.” Legen fortsætter og en ny overtager bagerens rolle som kagebager. Dernæst går brændehuggeren i gang med at bygge en ovn i samarbejde med chefen.

Gennem leg lærer børnene at fordele og dele legetøj. De lærer at aflæse hinanden og kommunikere tanker og ønsker og sammen lade fantasien vokse og udvikle sig.

I Stadens Vænge er legen noget af det vi vægter højest, da det er børnehavebarnets vigtigste udtryksform. Legen danner et fundament for børns læring og et nærvær til de andre børn. Uden leg ingen læring. I legen bearbejder barnet indtryk fra omverdenen (hjem, børnehave, følelser, oplevelser). I legen udvikler barnet sociale kompetencer, det lærer at underkaste sig, at bestemme, at finde på løsninger sammen med andre. Det lærer at forholde sig til forskellige udtryk, at kunne blive uvenner, at mestre konflikter, at blive ked af det, at skaffe hjælp. Derfor udvikler barnet sig sprogligt som følelsesmæssigt i legen. Barnet forhandler, bruger ord på nye måder, argumenterer, finder på nyt. Derfor udvikler barnet også fantasi og kreativitet igennem legen.

Uden leg, ingen læring - uden sprog, ingen leg

For den gode frie eller organiserede leg, kræver det tydelige og gode rammer. Rammer som bliver skabt af de voksne gennem iagttagelse/observationer. Voksne der er tilstede og ikke tilstede på en og samme tid. Voksne, der med deres personlighed og faglighed kan byde ind med idéer og/eller inspiration til legen ved behov.

”Der foregår kommunikation på flere planer, når børn leger. Der er både de verbale og nonverbale udtryk, som finder sted i legen. Det er vigtigt at forstå budskabet om, at det er en leg der foregår.” – antropolog Gregory Bateson.

Læring:

Eks. Borddækning i stuen

3 stuebørn har valgt, at de gerne vil dække bord i dag. Når man dækker bord, her i børnehaven, skiftes man til at lægge bestik/glas/tallerkener op på vognen og samtidig tælle i kor. 1 af de 3 børn har vanskeligheder ved at tælle og siger 13 i stedet for 8. De andre 2 hjælper ham med at tælle – 8, 9, 10… Barnet smiler ved, at hans venner kommer ham til hjælp og han fortsætter med at tælle så godt han kan. Når alt er talt op, ruller de 3 børn sammen vognen ind i stuen og begynder at dække bord. En tager tallerkener, en anden bestik og den tredje glas. Bagefter hjælper de med at sætte maden på bordet og til slut får hjælperne lov til at sidde ved børnebordet. Børnebord er et lille bord med plads til 4 i alt. Her sidder de børn som har hjulpet med at dække bord den gældende dag – uden en voksen. Der er en vis præstige i at sidde ved børnebordet.

Værkstedet som værested – en beskrivelse fra dagligdagen

I Stadens Vænge Børnehave deler vi børnene op til frokost. Således spiser den ene halvdel af børnene i Værkstedet og den anden halvdel spiser på Stuen. Børnene har faste pladser som det pædagogiske personale bestemmer. Dette giver ro, tryghed og en oplevelse af genkendelighed i hverdagen. Det pædagogiske personale laver ofte om i bordplanen der altid tager udgangspunkt i børnenes behov og derfor justeres bl.a. efter nyopståede venskaber, børn der er nye og skal sidde tæt på en særlig medarbejder m.m. Vi har også oplevet børn der har haft forskellige helbredmæssige eller udviklingsmæssige behov og derfor har behov for at sidde et særligt sted eller med en særlig medarbejder.

Vi starter frokosten med at der skal dækkes bord. Vi viser med billeder af børnene hvis tur det er i den pågældende uge til at være hjælper til at tørre borde af og dække op. Når alle børn har fået tøjet af og hængt det på plads, eller blevet færdige med at rydde op efter dagens aktivitet bedes alle børn mærke efter om de skal på toilettet, og alle hænder. Efterfølgende sætter børnene sig ned på tæpperne på de to stuer og læser bøger til alle er færdige. Når alt er klar synges dagens sang før alle bliver indbudt til at sætte sig på deres pladser. Når maden står på bordet, bruger vi tid på at finde ud af hvordan vi får sendt maden rundt til hinanden. Det er rigtig godt at kunne sætte et navn på, til den som kan nå det mad man gerne vil have sendt ned til sig. Og at de andre der skal sende den videre bliver opmærksomme på at der kommer noget mad som de skal hjælpe med at sende videre. Det kan godt være svært for nogle, indtil man finder ud af at de andre faktisk også gerne vil hjælpe en, når det er en selv der har brug for noget. At hælde mælk op, kan også være en udfordring. Børn kan være lidt bange for at spilde. Vi snakker om at man gerne må spilde, hvis man øver sig, og det hjælper. Vi oplever at børnene er hjælpsomme og omsorgsfulde over for hinanden. Vi bruger frokosten som en rolig stund. Hvor vi er samlet og der er tid til at snakke og lytte til hinanden. Børn, der ellers kan være ret stille, vil gerne fortælle og have at de andre lytter, de åbner sig og er mere trygge, så trygge, at der også bliver plads til fjollerier.

Børnefællesskaber:

Eks. Sandkasseaktivitet – Labyrint.

En spontan leg opstår. Nogle få børn vil gerne grave i sandkassen med en voksen. Da der bliver spurgt ind til hvad der skal bygges, svarer børnene: ”En labyrint!”. Børnene og den voksne går i gang med at grave og hente brædder til tag på labyrinten. Der kommer flere børn til. Alle får en rolle – nogle graver og andre henter brædder. Nogle børn går til og fra som de selv lyster. Den gruppe børn der startede legen, bliver i legen og den voksne trækker sig mere og mere.

En aha-oplevelse opstår ved at det lykkes at bygge noget så stort i fællesskab. Der kommer nye idéer til og labyrinten bliver mere og mere kompleks og det ender faktisk med at børnene kan blive væk i den store labyrint. Børnene lærer at passe på og respektere legen. Og når noget går i stykker lærer de at reparere i fællesskab.

Labyrinten får lov til at blive stående og børnene leger med den de efterfølgende dage.

Der skal være voksne

Voksne, der i kraft af deres personlighed og faglige kunnen, samt antal af voksne i forhold til antal af børn, er i stand til at give barnet en fornemmelse af at være set, af at ”sådan en som jeg er god nok”. Voksne, der ved nok til at kunne sparke fodnoter ind, hvor det er nødvendigt. Der skal være voksne, der kan observere og formidle sine iagttagelser til andre - voksne, der kan opleve ting anderledes end først antaget og handle derefter. Voksne, der husker at fortælle de gode historier om børnene til hinanden. Voksne der med deres adfærd og væsen kan være gode rollemodeller for børnene. Voksne, der indgår i relationer med børnene. Relationer af en sådan kvalitet, at de skaber forudsætning for barnets evne til at lære, for barnets indsigt i sig selv som én, der kan lære.

Pædagogisk læringsmiljø:

Eks. Morgenstund.

Vi gør meget ud af at have rolige og hyggelige morgener i Stadens Vænge, hvor der er tid til at blive set og hørt. Der er både mulighed for at spise morgenmad, lege rolige lege eller bare ”lande” i børnehaven. Det er vigtigt for os at børnene føler sig velkommen og vel modtaget. Derfor bruger vi bl.a. morgenstunden til at samtale med børnene om eksempelvis gårsdagen eller hvad de har oplevet i weekenden.

Vi deler os gerne op i hele åbningstiden, således at nogle børn er på Stuen og nogle er i Værkstedet eller udenfor.

Vi går også meget op i at børnene får sagt ordentligt farvel til deres forældre. Vi har en vinke-brevsprække som børnene bruger flittigt til deres farvelseance.

I sommerhalvåret er vi meget ude i vores skønne have. Vi spiser ofte eftermiddagsmad og holder børnenes fødselsdage udenfor, hvor det både lufter på en varm sommerdag og hvor der er højt til loftet og plads til leg.

Eks. Garderoben.

Når sommeren slutter, bliver det efterår og vinter. Dette betyder mere tøj på, når man skal ud og lege og omvendt når man skal ind igen, og ovenikøbet skal tøjet hænges op på ens plads, hvordan gør man det? Og støvlerne, hvornår og hvordan er det lige de skal på? Det kan være svært for de yngste af børnene. Det er smart at vente med vanterne til sidst, når man har fået flyverdragten og huen på. Hvordan kommer man lige i sin flyverdragt og så støvler på bagefter, det kan være uoverskueligt til at begynde med. Vi har brugt megen tid i garderoben. Det pædagogiske personale har undervejs givet opmuntring og støtte til at finde ud af hvordan det gøres, samtidig med at vi stiller krav til at børnene også selv skal prøve, og undervejs finder de ud af, at nu har de lært selv at tage flyverdragt af og på og faktisk er det slet ikke så svært mere. Det er dejligt at se at al den tid vi i løbet af en dag bruger på det, hjælper børnene til at blive selvhjulpne, og det er godt at se dem vokse i egne og andres øjne. Også sprogligt er garderopen et godt sted at opdage nye ord - har barnet knapper eller lynlås i jakken, og hedder det en jakke eller en anorak, er det sandaler eller gummistøvler der skal på? Når børn har været dygtige hele dagen har børnene ofte brug for mere hjælp af deres forældre når de hentes - netop fordi de har kunnet det hele hele dagen.

At kunne - at turde - at ville

Ligesom i garderopen er der fokus på barnets sprog, tal og begrebsudvikling når der dækkes bord. En pædagogisk medarbejder hjælper med at tælle hvor mange der skal dækkes til, og 2 børn tæller det givne antal kopper, tallerkener, knive og gafler. Når vi spiser er det som regel en meget hyggelig frokost. Der bliver fortalt, indimellem skal der hjælp til også at lytte, der bliver også fjollet (begrænset) og skal man have mælk eller andet fra den anden ende af bordet må man sige navnet på den person man skal have fat i og derefter spørge om det man vil have. Der er således ikke kun en voksen-arm der langer rundt med tingene. De pædagogiske medarbejder er bord-værter og viser mad-mod og madglæde, og går på opdagelse i madens smage, dufte og farver sammen med børnene ved bordene.

I forbindelse med sove-/hviletimen har børnene gerne en bamse og/eller en sut i deres garderobe. Når det er ved at være tid til sove-/hviletime, henter børnene selv deres bamse/sut. Ligeledes lægger de selv på plads igen når sove-/hviletimen er slut.

De voksnes læreplan

Vi kalder det: ”At hvert barn hver dag skal have mindst én oplevelse, der bringer lys i dets øjne.” Her er det de pædagogiske medarbejdere der skal have en læreplan. At vise nærvær og være opmærksom, at kunne være anerkendende over for barnet kræver en konstant omtanke og øvelse. For at kunne anerkende barnet er det nødvendigt at erkende egne svagheder og styrker. Det er nødvendigt at kunne afgrænse sig selv i forhold til barnet, så egne oplevelser ikke overføres ubevidst. Vi skal kunne forstå hvilke følelser der rumsterer i et barn, som foretager sig noget aggressivt eller lignende. Hvis et barn slår, kan det være fordi det er blevet afvist af andre, eller drillet verbalt uden selv at have tilsvarende ordforråd. Men barnet skal ikke slå, det er de voksnes opgave at stoppe det, men på en måde så barnet føler sig forstået, barnet skal kunne opleve, at dets følelser bliver anerkendte af den voksne. Dette kaldes at se barnets intention. I konfliktløsning er det vigtigt at de andre børn tager del i og hører denne anerkendelse. At arbejde med relationer, der kendetegnes af anerkendelse er en livslang øvelse. Det er vigtigt med et godt samarbejde, iagttagelser og erfaringer skal drøftes med kolleger, og også det kommunikative samarbejde skal kendetegnes af anerkendelse. Både børn og voksne skal mødes med positive forventninger. I øvrigt mener vi, at læreplanens seks temaer hænger uløseligt sammen: Hoved hænger sammen med krop, hænger sammen med leg, hænger sammen med social udvikling, hænger sammen med udvikling af sprog, hænger sammen med følelsesmæssig udvikling, hænger sammen med nysgerrighed, hænger sammen med vidensudbygning, hænger sammen med oplevelser, hænger sammen med anerkendelse, hænger sammen med muligheder, hænger sammen med leg.

De pædagogiske medarbejdere er opmærksom på børnenes forskellige udtryk for forskellige behov, og på, at det ikke altid kan lade sig gøre at få disse opfyldt.

Vi skal hjælpe børnene med at videreudvikle deres nysgerrighed og videbegærlighed bl.a. ved hjælp af fagbøger og opslagsværker, og ved selv at forsøge at blive klogere og mere vidende. For at blive i stand til at bruge hovedet kræves mulighed for:

Fysisk udfoldelse

Vi skal bruge Haven og udnytte naturen her. Vi vil fortsat kun have få færdige legeredskaber, og prioritere klatretræer, jordbunker, vand til mudder og kanaler, vand til at bade i , vand til sne og is. Der skal være mulighed for at få hjælp til byggerier af brædder og tæpper, til at skabe hulerne rundt om i hjørnerne, beduinlejre af gamle tæpper, huler der er der næste dag og næste dag. Også derfor rydder vi ikke op i Haven hver dag, fredag er dagen hvor vi i fællesskab sorterer i legetøjet, bolde på boldbanen, sandlegetøj i kasserne, brædder for sig, og dyr der er kommet med ud, ind i indendørskasserne igen.

Om sommeren kan man gå med bare tæer i Haven, dog skal cyklerne da stå i skuret så ingen bliver kørt over uden de beskyttende sko, ej heller får tå-skader når pedalerne trædes. Man kan løbe hurtigt, bære tunge ting som kævler og bildæk, slæbe afskårne grene eller sidde med fødderne i vand. På boldbanen kan vi lege fælleslege som "Alle mine kyllinger kom hjem" eller spille fodbold. I sandkassen kan man sidde stille og fordybe sig i at grave eller lave en is-butik. Man kan gynge i redegyngen eller ligge i hængekøjen om sommeren og tælle lammeskyer, eller kælke ned af bakken når der ligger sne.

Forskellige fysiske udholdelsesmuligheder

Der er fysiske udfoldelsesmuligheder i den måde vores have er anlagt. Klatretræer i forskellig sværhedsgrad, balanceklodser gravet ned på række, bakke at kælke, løbe, slå kolbøtter og trille ned ad. Brædder at bygge med eller balancere med eller lave vippe med, dæk at trille med, eller gemme sig i, eller et mudderkøkken til muddermad. Der er vand i balje, sandkasse og vand til mudder. Og alle børn er ude mindst én gang hver dag, stort set uanset vejret.

Der er til gengæld ikke meget plads indendørs. De fysiske udviklingsmuligheder bliver tilrettelagt i rytmikforløb, dans eller noget tredje.

Finmotorikken bliver øvet ved at tegne, klippe, sætte perler på snor eller på plade og meget mere.

Vi lægger stor vægt på at hjælpe børnene med deres ”kan- selv” udvikling, de skal selv prøve at få tøj af og på, smøre mad, rydde op etc. Alt dette tager tid, men er en væsentlig del af udviklingen og dannelsen.

Børn i udsatte positioner:

Eks. Løbeleg blev til et venskab

Et barn med sproglige og sociale udfordringer har svært ved at lege med de andre børn. Han er glad, men går ofte rundt for sig selv. Dog i nærheden af en voksen og han søger kun de voksne.

En dag ser en voksen at barnet på eget initiativ har bevæget sig væk fra de voksne. Han er gået hen til hjørnet af huset og står og kigger nysgerrigt. Den voksne kigger hen og får øjenkontakt med barnet og han løber hen til den voksne. Nu siger den voksne til ham, at han skal løbe en tur rundt om huset. Den voksne begynder at tælle: 1… 2… 3! Og barnet løb hen til hjørnet, stoppede op og så tilbage på den voksne. Den voksne råbte til barnet ”hele vejen rundt.” og barnet begyndte at løbe igen. Efter lidt tid kom barnet til syne på den anden side af huset. Han smilte og løb lige hen til den voksne og fik et stort kram. Barnet ville gerne løbe igen. Og sådan blev den voksne ved med at tælle til 3 og kramme ham når han kom tilbage og han blev ved med at løbe og smile. Efter lidt tid viste endnu et barn interesse for legen. Et forsigtigt barn som også har haft svært ved at lege uden en voksen. De to børn begynder nu at løbe sammen. De får øjnene op for hinanden igennem løbelegen og senere da det ene barn cykler, giver det udfordrede barn udtryk for at han gerne vil være med. En voksen sætter en ekstra vogn på cyklen og de kan nu cykle sammen rundt i haven. Resten af dagen søger de hinanden og kalder på hinanden.

Børn er forskellige - heldigvis

Der er flere børn med særlige behov for opmærksomhed og pædagogisk indsats. Vi har sensitive børn, som kræver ro og anerkendelse. Vi har nogle børn med sent udviklet sprog. Det betyder, at de kan have svært ved at begå sig socialt. Det kan være svært at forhandle roller og placering hvis du ikke kan give sprogligt udtryk for hvad du vil med andre. Det er et pædagogisk arbejde at fastholde disse børn i de aktiviteter de eller vi sætter i gang, uanset om det er leg med andre eller spil, tegning, læse bøger, etc. Vi har også erfaring med børn overflyttet fra andre børnehaver. Det kan være svært og tage tid at falde til det nye sted. Det kan både være savnet efter gamle kammerater og dét at skulle finde ud af en ny kultur. I vores pædagogiske arbejde lægger vi vægt på at vise anerkendelse i relationerne mellem voksne og børn. Vi ved hvor stor betydning ”medlæringsbegrebet ” har - at alt hvad den voksne foretager sig opfanges af børnene og kopieres, uanset om det er noget ”rigtigt eller forkert”. Netop i arbejdet med børn med særlige behov, ser vi hvor vigtigt det er, at alle voksne er opmærksomme på den relation de indgår med barnet. Der skal ikke meget til, før et barn føler sig overset, misforstået, ikke anerkendt. Vi arbejder meget med disse relationer mellem børn og voksne, og vores evalueringsarbejde går ofte ud på at undersøge hvordan vi kan blive bedre i relationerne, og skabe bedre læringsrum for udvikling.

Vi har ind imellem børn som har særlige udfordringer. Vi bestræber os på at skabe særlige rammer og læringsrum som kan hjælpe alle til at udvikle sig i en positiv retning. Derfor er der ind i mellem børn der får lov til noget særligt, fordi det kan være det de har brug for.

Pædagogisk læringsmiljø med sammenhæng til Børnehaveklasse:

Eks. Skoleklar.

Skolegruppen får opgaver for hjemme, de skal lære hvornår de har fødselsdag, deres adresse og efternavn. Børnene huskes på at vente, til det er deres tur til at tale, de skal række hånden op, så de ikke taler i munden på hinanden, de skal også finde ud af at ”se mig” ikke fungerer i en sådan sammenhæng, man må vente og lade være at forstyrre hinanden. De lærer også at alle ikke er lige gode til alt, men at alle er gode til ét eller andet. Der bliver talt meget om dét at gå i skole. Hvad er frikvarter, gårdvagt, hvordan er det at blive de mindste igen, er der noget de glæder sig til eller er bange for - hvordan får man hjælp, hvordan skal man opføre sig for at få nye venner. På et sted som vores, hvor vi har en kendt struktureret hverdag, og hvor det i høj grad er børnene der bestemmer indholdet, er det spændende at opleve denne ældste gruppe hvert eneste år være begejstret over ”at blive bestemt over”.

Selvfølgelig handler det noget om at det er noget nyt, og det er opfyldelse af deres hidtidige livs oplevelser om at skolen er det virkelige liv, og børnehaven var en ventestation på vej videre i livet. Men det viser også deres videbegærlighed og nysgerrighed, det føles trygt at sende dem videre. Erfaringsmæssigt skal vores børn gå i flere forskellige skoler, vi har dog et særligt samarbejde med Nørre Fælled skole som vi er i "Stærkt samarbejde" med. Vi går ofte på besøg på Nørre Fælled skoles legeplads, eller bare oplever hvordan en skolegård ser ud med eller uden børn. En gang om året har skolegruppebørnene en idrætsdag på Nørre Fælles Skole sammen med mange andre kommende skolebørn. Denne dag er fyldt med en masse aktiviteter som man prøver af gruppevis.

Inddragelse af lokalsamfundet:

Eks. Tur med naturvejleder.

De daværende kommende skolebørn var på tur og fandt en død måge med ringmærke på benet. Vi fik mågebenet med hjem. Hvorpå vi benyttede Zoologisk Museum til at finde ud af hvor mågen var fløjet fra. Der var en stor glæde og stolthed blandt de børn der havde fundet mågen. Mågen var fløjet fra København til Roskilde, hvor vi fandt den.

Eks. Kulturelle oplevelser på Bibliotek Østerbro.

Bibliotek Østerbro arrangerer ofte aktiviteter for de yngste børn i børnehaven. Ofte er det historiefortælling, film, små forestillinger og andre kulturelle oplevelser.

Derudover benytter vi os også af bl.a.

Fælledparken
Teatersale rundt om i København
Nørre Fælled skole
Cinemateket
Osramhuset
ØsterGro
Krudttønden

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø:

Eks. Hvordan det pædagogiske læringsmiljø kan fremme et bedre børnemiljø.

Stadens Vænge er en lille børnehave og det afspejles i det lille hus. Dog har vi to gode rum med plads til leg og aktiviteter og en stor have.

Vi gør rigtig meget ud af, at børnehaven er et sted for børnene. Derfor bliver alle rum taget i brug for at skabe små hyggelige lege. Både værksted, stue, mellemgang og kontor (hvis ikke der er møde) bliver taget i brug af børnene. Dette gør, at dagene bliver gode selvom det er et frygteligt tordenvejr udenfor og vi af den grund ikke kan være ude.

Der er således både mulighed for en leg med klodser på kontoret, bygge hule i mellemgangen, købmandsleg i køkkenkrogen, togbane i Værkstedet, dukkehusleg i køkkenet,kreativt bord med tegning, maling, vævning mm. Og senest har vi fået bygget en hule i depotkrogen på Stuen.

At vi deler børnene op på denne måde, gør at de nemmere kan fordybe sig i legen og nyde den. Det gør endvidere dagen mere overskuelig for børnene, da støjniveauet nedsættes. Vi lærer også børnene at tage hensyn til hinanden og hinandens leg, men det er lettere at lege hvis ikke togbanen bliver gået på, eller køkkenlegen bliver afbrudt af nogen der skal forbi.

Vi er som personale ro-skabere og starter allerede om morgenen med at dele børnene op i små grupper for at få rolige og gode lege og vi mærker det på børnene resten af dagen.

Når det ikke tordner og lyner, er vi ude i haven – hvilket vil sige, at vi stort set er ude i haven hver dag. Vores have er fantastisk og vi udnytter den til sit fulde. Vi og børnene er gode til at finde på lege og aktiviteter alt efter vind og vejr. Således kan de forskellige arenaer være ophavssted for mange forskellige lege.

Det fysiske børnemiljø: Hvad skal der til for at børnehaven kan kaldes et læringsrum? Et institut for de vigtigste grundlæggende læreprocesser?

Der skal være rum for læring
Der skal være voksne

Børnehaven som læringsrum

Der skal være mulighed for at det enkelte barn kan fordybe sig og arbejde uforstyrret med selvvalgte emner og materialer, gerne sammen med andre. (Når vi her bruger begrebet ”arbejde” er det synonymt med ”leg”.) Der skal med andre ord være et fysisk rum, der ikke er overfyldt og hvor larmende og stille aktiviteter ikke skal konkurrere om pladsen. Hvor materialer og legetøj er inde for rækkevidde for børnene, og hvor omgivelserne virker inspirerende og brugbare til leg.

Selvgjort er velgjort

Vi er opmærksomme på ikke at "servicere" børnene. I stedet for at hente tingene til dem, hjælper vi dem ved f.eks. at fortælle: ”saksen finder du i øverste skuffe til højre”. I en sådan lille sætning får barnet kendskab til oppe/nede/øverst og højre/venstre.

Stress og ro

Det psykiske børnemiljø: Også i det kommende år vil vi lægge vægt på børnenes udvikling i et afstresset miljø. Hvor det er en væsentlig arbejdsopgave at sørge for, at børnene oplever en ro på dette sted, en ro der inspirerer til fantasifulde lege. Men et afstresset miljø vil også sige et miljø, hvor det enkelte barn ved hvilke muligheder der er, ved hvad der skal ske på bestemte tidspunkter, kender rutinerne og opnår forståelse for dagens rytme.

Man må godt græde og være ked af det i børnehaven. De voksne siger ikke "Det er da ikke noget at være ked af”.

Følelsernes udtryk kan være mangeartede. Det er vigtigt, at den voksne viser omsorg og kan trøste. Men det er også vigtigt at denne trøst ikke lægger låg på følelserne, men tværtimod kan være en opfordring til at græde, blive ved og opleve at det er i orden med de der følelser. At det er i orden at være vred, sur, skuffet, kede sig, være glad, mule hinanden for sjov og larme. Det kan blot være nødvendigt at henvise det til andre steder. Nogle børn vil være alene når de er kede af det. Det er vigtigt at den voksne tilkendegiver at det er i orden, men også ”jeg holder øje med dig og vender tilbage.” Et barn der græder vækker opsigt. De andre børn prøver at trøste, henter voksne, forarges hvis de voksne ikke trøster ordentligt. Børnene har en iboende social fornemmelse for hinanden. Samtidig med at de med egen handling kan gøre andre ulykkelige kan de være utrolig omsorgsfulde og det er den voksnes evne til at vise omsorg der er afgørende for, om børnene bevarer deres omsorgsfølelse. Når et barn er ked af at komme i børnehave er det vigtigt at vi voksne udtrykker forståelse og undlader at undertrykke barnets følelser med afledningsmanøvrer. Forældre vil helst se deres barn godt i gang med en leg med andre før de går om morgenen, men sådan går det ikke altid, og så er det vigtigt med en grædetur hos en voksen, der opfordrer barnet til at græde, siger ”jeg kan godt forstå du er ked af det, engang imellem vil man bare SÅ gerne blive hjemme, men sid du nu her og græd lidt…” med andre ord accepterer vi følelsen og viser det.

Det æstetiske børnemiljø: Årstidernes skiften følges gennem kastanjetræet.

Bunken af visne gyldne blade, der rives sammen og spredes, rives sammen og hoppes i, kastanjerne der samles fra de mindste små hvide perler, til de endelig er færdige, flotte og blanke. Forårets store knopper, lysene, fiskebenene vi kan lave af bladene.

Dagene hvor det hele kokser derinde, fordi der er for mange børn på for lidt plads, så kan det være en befrielse at være de fire børn, der kan være ude. Ha’ hele den store have for sig selv sammen med en medarbejder. Så kan hele legen flyttes med ud, tæpper, puder, figurer, papir, farver, hvad der nu har været i gang derinde kan sagtens flyttes med.

Den første forårsdag, morgenmad ude i slutningen af marts, alle ansigter vendes mod solen som de solsikker, der følger solens bane fra øst mod vest. Pludselig huskes forårstingene, cykler, løbehjul, de store jernskovle i sandkassen. Der graves ned til bunden og bygges store borge og bjerge. Frokost kan også spises ude, faktisk sker det at det kun er under hviletimen børnene når at være inde sådan en dag.

De seks læreplanstemaer:

Dagtilbudsloven § 8, stk. 2 og 4:

Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.
Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende seks læreplanstemaer:

1. Alsidig personlig udvikling

2. Social udvikling

3. Kommunikation og sprog

4. Krop, sanser og bevægelse

5. Natur, udeliv og science

6. Kultur, æstetik og fællesskab.

Alsidig personlig udvikling:

Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer:

§ 2. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns alsidige personlige udvikling.

§ 3. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet alsidig personlig udvikling skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn, social og kulturel baggrund.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Eks. Kreativ morgen

En stille og typisk vintermorgen i Stadens Vænge sidder nogle børn og tegner, maler, væver, knytter eller laver puslespil. En af de yngste børn sidder med et puslespil og beder om hjælp til at komme videre med det. En af de ældste børn rejser sig fra sit knytte-projekt og går hen til barnet, som har bedt om hjælp og hjælper. Således at de i fællesskab får lavet puslespillet.

Samtidig er der nogle børn som sidder og spiser morgenmad ved et andet bord. En af børnene kommer til at vælte et glas med mælk. En anden råber efter hjælp fra en voksen. Den voksne svarer, at så må de finde en klud og tørre den spildte mælk op. Barnet som væltede glasset går derefter ud i køkkenet efter en klud og tørrer mælken op.

Ret til forskellighed

Vi ønsker at arbejde på konstant at forbedre den voksnes evne til empati, til anerkendelse, til at indgå i ligeværdige relationer med hinanden og med børnene. Ved at tale åbent med hinanden, ved at kunne give og modtage kritik opøves opmærksomheden.

Vi arbejder på at anerkende hinandens ret til forskellighed. Vi arbejder på at forstå det, der ligger bag barnets handling. Vi ønsker at give mulighed for tid til observationer, iagttagelser og efterfølgende diskussioner. Vi har haft stor glæde af at arbejde med de voksnes udvikling og evne til at være opmærksomme og empatiske. I vores evalueringsarbejde har vi erkendt, at der kan være en risiko for at overse børnenes behov for udvikling og udfordringer, fordi vi i høj grad arbejder med fokus på barnets leg og oplevelser. Risiko for at overlade ansvaret for udvikling til barnet selv. At vi overlader barnet ansvaret for egen læring. Så det er vigtigt at huske, at vi voksne er ansvarlige og forpligtede til at blande os og gerne må være igangsættere, dog uden at tage initiativet fra børnene.

Vi er begyndt at skrive vores pædagogiske læreplan om på ny med det nye team vi er og første og vigtigste læringstema at beskrive er for os at arbejde med Sociale kompetencer. Herunder har vi også arbejdet med hvad det vil sige for os at imødekomme børnene som individer med deres personlige ret til at være lige præcis den de er.

Social udvikling:

Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer:

§ 4. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns sociale udvikling.

§ 5. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet social udvikling skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Eks. Alle må være med i ens leg.

Det er formiddag i Stadens Vænge. Det har lige været juleferie og børnene er glade for at se hinanden igen. Vi er alle sammen udenfor.

Et barn med særlige udfordringer går rundt og ved ikke hvad eller men hvem h*n skal lege. En voksen forsøger at hjælpe barnet i gang. De går sammen en runde rundt om huset, for at se hvad de forskellige børn leger.

Barnet går med tunge skridt og udtrykker over for den voksne, at det er svært at finde lysten til leg. Da de runder det sidste hjørne, får h*n øje på 3 børn der leger ved et klatretræ. Den voksne opfanger barnets interesse og henvender sig til de 3 legene børn - ”Hvad leger I?” spørger den voksne. ”Den lille havfrue.” svarer en fra legen. Den voksne spørger om der er noget barnet med de særlige udfordringer kan være i legen, da h*n synes det ser spændende ud. ”JA!” svarer en anden; ”du kan være Kong Triton?”. Barnets øjne lyser op og han begynder at smile. Han får stukket en lang pind i hånden og de 3 legene fortæller, at det kan være Kong Tritons magiske trefork.

Barnet er nu med i legen i det omfang h*n selv har lyst til. H*n går lidt til og fra legen, men er i rollen hele tiden.

De 3 børn accepterer at det udfordrede barn går til og fra legen og interagerer med barnet i det omfang h*n har brug for.

Igennem fordeling af roller i legen øver børnene sig i de sociale kompetencer. At underkaste sig, at dominere, at argumentere, at finde egne grænser.

Vi mener ikke at børn selv skal klare deres indbyrdes konflikter. Men også her er det vigtigt at være opmærksom. Det er ikke den pædagogiske medarbejder der skal løse konflikten, men h*n skal hjælpe børnene til selv at løse den. Dette kan ske ved at skabe mulighed for at komme med hver deres version, lade være med at fordømme eller agere "dommer", huske at forstå den egentlige baggrund. Den pædagogiske medarbejders rolle er ofte at se bagom barnets handling, se barnets intention, oversætte og sætte ord på, og dermed være hjælper i konflikten.

Hjælp til selvhjælp

Børn i alderen 3-6 er forskellige steder i deres sociale udvikling. Som udgangspunkt er alle børn sociale: De er afhængige af andre, og udvikler sig i relationer med andre. Men børn med et ikke så veludviklet sprog kan have svært ved lege med andre der har et meget veludviklet sprog og en stor sprogforståelse, og kan derfor have brug for ekstra guidning eller hjælp fra en pædagog.

Når man når til børnehavealderen er der mange nye spilleregler der skal læres. Børn iagttager meget de andre børn, nogle er mere tilbageholdende end andre, men interessen er der. Der skal være mulighed for denne tilbageholdenhed, de pædagogiske medarbejdere skal så være opmærksomme på barnets behov for guidning og støtte. Der skal være tid, plads og rum til børnenes egenorganiserede lege. At der skal være plads siger sig selv, det psykiske rum skabes af de voksne, det er de voksne der bestemmer rammerne for samvær og lege, bestemmer reglerne og gør dem kendte. Der er rig mulighed for den frie leg i børnehaven, da de fleste voksenstyrede og voksen bestemte aktiviteter foregår tirsdag, onsdag og torsdag om formiddagen, og selvfølgelig i de mange rutiner i hverdagen, frokost, eftermiddagsmad m.m.

Kommunikation og sprog:

Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer:

§ 6. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns kommunikation og sprog.

§ 7. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet kommunikation og sprog skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Eks. Samtale under frokosten

Det er frokosttid i børnehaven. Et tidspunkt hvor samtalen er i fokus. Et barn begynder at fortælle om hans gode fantasi-ven, Fisker Max, som han ofte har været på fisketure med rundt omkring i hele verden. Denne gang har de været i Australien og fiske efter kæmpe-ål og de fangede ”en ordentlig krabat!”, som barnet selv fortæller. De andre 3 børn sidder og lytter interesseret og begynder på skift at fortælle om deres fisker-historier. Det ene barn var for eksempel ude at fiske ved havet med sine bedsteforældre dagen forinden og et andet barn var ude at stå på vandski og fiskede samtidig i sidste weekend. Snakken bevæger sig hen på, hvilken madding de hver især bruger til at fange fisk med. Den ene bruger modellervoks, en anden bruger orme, en tredje bruger kugler der lugter af fisk og den fjerde bruger ingenting, kun ”sine bare næver”. De fortæller flere historier og selvom de lugter langt væk af røver-historier, så er der ingen af børnene der undrer sig eller stopper de andre i deres fortælling. De snakker også om hvilken fisk der er deres yndlings spise.

I Stadens Vænge er samtalen i fokus når vi spiser. Her er det vigtigt med nærværende og lyttende voksne, som spørger nysgerrigt ind til og følger op på tidligere samtaler samt udvider samtalen.

Hvert barn er unikt og oplever unikke ting, som barnet skal have plads til at udtrykke.

Børnene lærer at vente på tur til at fortælle og lytte til de andre børns historier.

Gennem mindre grupper, opmærksomhed og krav om ro og tid til fordybelse, opøves evnen til at udtrykke sig, også i en større gruppe. Vi fastholder fælles spisning i mindre grupper bl.a. for at tilgodese muligheden for at tale sammen, mens vi spiser, muligheden for at fastholde måltidet som en del af fællesskabet, der nødvendigvis også er et verbalt fællesskab. Gennem spil og ordlege udvides begrebsdannelse.

Vi fastholder et rum, hvor der skal være ro. Det skal f.eks. være muligt for børnene at sidde ved et bord og tegne, mens de kan tale sammen. Den voksne er ”roskaber”, iagttager, materialefremskaffer og trøster. Og opmærksom på, at der skal ord på alt.

Den voksne er opmærksom på børnenes forskellige udtryk for forskellige behov, og på, at det ikke altid kan lade sig gøre at få disse opfyldt.

Vi skal hjælpe børnene med at videreudvikle deres nysgerrighed og videbegærlighed bl.a. ved hjælp af fagbøger og opslagsværker, og ved selv at forsøge at blive klogere og mere vidende.

Krop, sanser og bevægelse:

Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer:

§ 8. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns læring i relation til krop, sanser og bevægelse.

§ 9. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet krop, sanser og bevægelse skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Eks. Yoga:

Vi har et gymnastik/yoga-projekt som alle børn kommer igennem i små grupper i løbet af året. Her øver børnene sig i udholdenhed, balance, styrke og indre ro.

Dette projekt er også en mulighed for personalet til at få øje på de enkelte børns motoriske/kropslige færdigheder. Vi benytter os også af massageredskaber for at stimulere taktilsansen (følesansen).

Eks. Hviletimen:

Børn kan have behov for en halv times hvil, hvor der bliver læst højt. De får en madras at ligge på og valget om et tæppe og/eller pude. Dette giver børnene en ro, muligheden for at mærke dem selv og lytte efter historien. Falder man i søvn, mener vi, at det er fordi man har brug for det. Det er ofte de yngste børn der har et behov for hviletimen, vi aftaler altid med børnenes forældre om barnet har behov for at få et hvil midt på dagen, og hvornår de måske ikke har så stort et behov mere.

Vi er også så heldige at have en fantastisk have med mange muligheder for kropslig, sanselig og bevægelsesmæssig udfordring.

Vi har alle elementerne i Stadens Vænge, så børnene kan arbejde i og med forskellige materialer.

Når barnet lærer at beherske sin krop og dens bevægelser, så giver det barnet en følelse af selvværd og mestring, hvilket giver barnet mod til at lege og udtrykke sig kropsligt.

Natur, udeliv og science:

Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer:

§ 10. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns læring inden for natur, udeliv og science.

§ 11. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet natur, udeliv og science skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

I Stadens Vænge er det først og fremmest haven og huset.

Vi har en dejlig grøn og tæt have, som vi nyder godt af året rundt.

Eks. Svampejagt:

En efterårsdag fandt to børn en svamp ude i haven. De løb hen og hentede en voksen for at identificere svampen. Den voksne gav de to børn en opslagsbog om svampe og børnene gik straks i gang med at bladre i bogen og fandt herefter ud af svampens art. Efter fundet gik børnene stolte og nysgerrige rundt i haven med bogen under armen og var på udkig efter flere spændende svampe.

Udeliv

Vi har børne-haver med bede og stier, og børnene er med til at vælge de blomster de ville have i bedet, blandt andet har vi en gang om året Bedsteforældredag hvor en "Bedste", altså en anden end ens forældre bliver inviteret til kaffe og hygge i Haven. Her medbringer "Bedsten" en plante eller blomst som de sammen med barnet planter i Haven. Der bliver sået, vandet og luget, nogle er mere ihærdige end andre, men vi oplever at børnene kan bruge oplevelsen af at plante noget og dermed have noget af sin "Bedste" i børnehaven. V har også køkkehave. I den ene ende af bedet bliver der lagt kartofler, i et hjørne er der sat jordbærplanter, og vi bruger ofte krydderurter fra køkkenhaven til madlavningen. Kartoflerne er gode, jordbær er der oftest ikke mange af, men vores haveprojekt fortsætter. Vi har mange insekter og snegle, der vendes sten og løftes blade, og de myldrer frem. Aftalen er at alle dyr lukkes ud inden børnene går hjem, og at snegle ikke skal ind i børnenes skuffer. Vores forstørrelsesglas bliver flittigt anvendt, og opslagsbøgerne studeret med stor interesse. Men udover det, er det også spændende at opleve børnene være ude. Der er mere plads at røre sig på, der er også gemmesteder, der bliver rullet på bakken, hvis det ikke er vinter og man kan tage en kælk i stedet. Det er glade, sunde, rødkindede børn der kan og vil en masse.

Om sommeren ligner huset en emmenthaler-ost. Der er døre ud til haven fra alle rum og alle står åbne hele dagen. Grænserne mellem ude og inde ophæves, der kan leges alle vegne, materialer og legetøj tages ud, senere på året sies sandkassen for at få alle legetøjsdyr frem, der har været på farlige bjergvandringer sommeren igennem. Leret bliver anderledes at arbejde med, når der blandes sand eller vand i, malerier kan få kæmpedimensioner når de lægges ud på jorden, eller der kan bygges nye huler og huse.

Selvom vi beskærer meget i haven lukker den sig hurtigt igen. Det skaber skygge, men det er en slags skygge vi selv kan bestemme over, og det er en skygge som brydes af lys, så snart det lufter lidt. Om vinteren er der ikke så tæt. Der er heller ikke det samme behov for huler og skjul. Huset er nu lukket, og indendørs lege og aktiviteter prioriteres, medmindre sneen falder og kælkebakken i haven bliver yndlingsstedet, eller boldbanen hvor der kan laves glidende tacklinger i sneen og sneboldkampe. Men sne eller ej, alle er ude hver dag, kortere eller længere tid. Vand, jord, ild, det sidste kun ved passende vindforhold, så vi ikke generer naboen. Vandet bliver brugt til at lave mudder med jorden, hvor der kan graves kanaler og laves dæmninger. Fryd når dæmningen brydes og vandet vælter videre. Jorden der bruges til mudder, til at finde dyr i, til at have blomster og tomater at passe.

Vi kalder vores udeområde for Haven i stedet for legepladsen. Dette gør vi bl.a. fordi vi mener, at vores Have er mere end en stereotyp legeplads. Her er der plads til at børnene kan være fantasifulde, da vi bestræber os på ikke at definerer legeområderne for børnene. Således er sandkassen ikke nødvendigvis ”kun” en sandkasse, men kan også forvandles til et badeland med en vippe, soppebassin og omklædningsrum.

Her er forskellige højdeniveauer og underlag (sten, jord, sand, grus, træ, græs mm.). Dette er med til at udfordre børnenes motoriske færdigheder og dermed erfarer de, hvordan man skal agere på forskellige underlag og tilpasse sin krops bevægelser. Mennesker lærer af deres erfaringer, hvilket vil sige, at hvis et barn falder efter at have løbet i det våde mudder, vil barnet efter tilpas mange fald, erfare at man kan glide og falde, hvis man løber i mudder. På den anden side kan de også erfare, at hvis man har regnbukser og gummistøvler på og laver en mudder-bane ned ad en skråning, så kan man rutsje. Dette eksempel viser en erfaring og en kropsbevidsthed, som børnene kan tage med sig igennem resten af deres liv og som under de rette omstændigheder endvidere kan forvandles til en sjov leg.

Kultur, æstetik og fællesskab:

Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer:

§ 12. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns læring inden for kultur, æstetik og fællesskab.

§ 13. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet kultur, æstetik og fællesskab skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Eks. Dukketeater.

6 af de ældste børn sidder en vinter eftermiddag sammen og tegner. Tidligere på dagen, til hviletimen, har de hørt ”Prop og Berta” som historie. Sammen får de den idé, at tegne Prop og Berta som figurer og klippe dem ud. De er dybt koncentrerede og fortsætter resten af eftermiddagen og igen næste formiddag. Kort inden frokost er de færdige med deres figurer og klar til at lave dukketeater for de andre børn.

Kulturelle udtryksformer og børnehavens kultur

Børn er mestre i at aflæse et steds kultur og muligheder. De springer fra arena til arena og mestrer disse forskellige steders krav og forventninger.

I børnehaven er børnene med til at bygge en kultur op, som de både fastholder og er med til at udvikle. Det er traditionerne og rutinerne der medbærere af kulturen, hver fest har sit udtryk og hvad man gør hvordan og hvornår er kendt. Forudsigelighed er vigtig, rammerne skal være kendte, indholdet varieres efter de agerendes egne ønsker.

Hvordan man taler sammen og opfører sig bliver udviklet af alle. Det er en del af børnehavens kultur at tale sammen, at lytte og at svare. At sige godmorgen om morgenen, at sige farvel og vi ses i morgen, når vi går. At sige undskyld hvis man har været uretfærdig eller taget fejl af noget på anden vis. At spise sammen og tale sammen imens, at lytte og tale én af gangen, at få rakt det, man beder om (husk at sige navnet), at vente på tur og på hinanden.

Det er også en del af børnehavens kultur at stille spørgsmålstegn ved gængse opfattelser, som f.eks. kønsroller. Vi ønsker at piger og drenge, store og små skal stilles lige, der er ingen ”små” i børnehaven og der er ikke lege eller aktiviteter som er forbeholdt det ene køn.

Når de voksne ikke taler om barnet mens det selv er tilstede, er det en del af børnehavens kultur. Ligesom de voksne, der arbejder i børnehaven ikke skal lade sig afbryde i en snak eller aktivitet med børn. Det er børnehavens kultur, at børnene er de absolut væsentlige i børnehavens hverdag.

Hvert år afholder vi en høstfest for forældre, søskende, bedsteforældre og lign. Der kommer ofte nye idéer og forslag fra børnene om hvordan vi skal holde Høstfest netop dette år. På den måde er børnene med til at sætte deres eget præg på festlighederne.

I børnehaven har vi mulighed for forskellige værkstedsaktiviteter, såsom ler-, træ-, væve- og maleværksted, perler i alle former m.fl.

Vi har højtlæsning for børnene, de "læser" selv, vi går i teateret og vi synger hver dag med børnene. Teater-turene bliver vægtet højt og vi deltager også i musikalske oplevelser.

I Stadens Vænge holder vi fastelavn og slår katten af tønden. Vi inviterer også de forældre der kan med og vi har en dejlig formiddag sammen i Haven hvor der synges fastelavnssange og kigges på på flotte medbragte kostumer. Vi slutter dagen af med hjemmelavede fastelavnsboller fra køkkenet. Derudover afholder vi også en julefrokost, hvor børnene spiser på de to stuer ved langborde, vi bager julesmåkager i køkkenet og ved vores årlige Lysfest går de ældste børn Luciaoptog rundt om huset og synger, der bliver lavet bål i Haven af forældre og vi nyder hinandens selskab i lyset fra de lanterner børnene har lavet og hængt op i Haven som bagtæppe for julehyggen. Til slut får børnene små poser med deres småkager med hjem. Vi laver særlige julegaver med børnene, en til hver forælder, men også en perleplade eller en flot tegning kan blive til en julegave hvis barnet ønsker det.

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

2021

De seks læreplanstemaer:

Dagtilbudsloven § 8, stk. 2 og 4:

Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.
Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende seks læreplanstemaer:

1. Alsidig personlig udvikling

2. Social udvikling

3. Kommunikation og sprog

4. Krop, sanser og bevægelse

5. Natur, udeliv og science

6. Kultur, æstetik og fællesskab.

Alsidig personlig udvikling:

Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer:

§ 2. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns alsidige personlige udvikling.

Eksempel

Vi har i Standens Vænge særligt et fokuspunkt, som vi vægter meget højt:

At hvert barn hver dag skal have mindst én oplevelse, der bringer lys i dets øjne.

For at opnå dette fokuspunkt, er følgende pædagogiske grundydelse et nødvendigt grundlag for alle aktiviteter og handlinger børn og voksne imellem.

Evaluering

Vi oplever stadig at have hyggelige morgener, som beskrevet i eksemplet. Derimod oplevede vi et problem i garderoben i overgangen fra at være inde og skulle ud eller omvendt. Her var situationen præget at skubben, uro og konflikter.

Vi har lagt strukturen om så der kun er 3-4 børn i garderoben af gangen sammen med en voksen. Vi arbejder hen imod at få beskrevet strukturen i overgangene, så den bliver endnu tydeligere for alle - også vikarer, for når det fungerer, har det en positiv indflydelse på børnenes mulighed for at have tid og rum til at kommunikere. Samtidig blive de guidet af den voksne på en inkluderende og omsorgsfuld måde, som støtter deres selvhjulpenhed i det tempo de kræver hver især. Vi ser stoltheden lyse ud af deres øjne, når de for eksempel selv mestrer at lyne lynlåsen. Så kan der pludselig blive overskud til at hjælpe andre.

Eksempel

En voksen siger til et barn: ”Så er det jakken, du sidder vist på den”. Barnet tager jakken op og tager den over hovedet og bevæger sig lidt rundt i garderoben. ”Det kan være at S vil hjælpe dig med jakken, det er h*n vildt sej til” opmuntrer den voksne. Barnet stopper op og kigger afventende på det andet barn der gerne vil hjælpe. Det hjælpende barn tager jakken op, får vendt ærmerne den rigtige vej, holder den frem mod den anden, der får en arm ind ad gangen. Imens siger h*n ”så nu er det dén her arm, og så dén her, og nu skal der lynes.” H*n bukker sig ned for at lyne lynlåsen og siger: ”Nu skal du kigge godt efter…. ”Nå, den driller vist lidt, det kender jeg godt fra en lynlås jeg har i mit tøj… så nu kommer den”, h*n lyner lynlåsen og siger: ”Så er dén lynet op”. De går ud på legepladsen.

Social udvikling:

Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer:

§ 4. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns sociale udvikling.

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Eksempel

Det er formiddag i Stadens Vænge. Det har lige været juleferie og børnene er glade for at se hinanden igen. Vi er alle sammen udenfor.

Et barn med særlige udfordringer går rundt og ved ikke hvad eller med hvem h*n skal lege. En voksen forsøger at hjælpe barnet i gang. De går sammen en runde rundt om huset, for at se hvad de forskellige børn leger.

Barnet går med tunge skridt og udtrykker over for den voksne, at det er svært at finde lysten til leg. Da de runder det sidste hjørne, får h*n øje på 3 børn der leger ved et klatretræ. Den voksne opfanger barnets interesse og henvender sig til de 3 legene børn - ”Hvad leger I?” spørger den voksne. ”Den lille havfrue.” svarer en fra legen. Den voksne spørger om der er noget barnet med de særlige udfordringer kan være i legen, da h*n synes det ser spændende ud. ”JA!” svarer en anden; ”du kan være Kong Triton?”. Barnets øjne lyser op og h*n begynder at smile. H*n får stukket en lang pind i hånden og de 3 legene fortæller, at det kan være Kong Tritons magiske trefork.

Barnet er nu med i legen i det omfang h*n selv har lyst til. H*n går lidt til og fra legen, men er i rollen hele tiden.

De 3 børn accepterer at det udfordrede barn går til og fra legen og interagerer med barnet i det omfang h*n har brug for.

Igennem fordeling af roller i legen øver børnene sig i de sociale kompetencer. At underkaste sig, at dominere, at argumentere, at finde egne grænser.

Vi mener ikke at børn selv skal klare deres indbyrdes konflikter. Men også her er det vigtigt at være opmærksom. Det er ikke den voksne der skal løse konflikten, men den voksne skal hjælpe børnene til selv at løse den. Give dem mulighed for at komme med hver deres version, uden afbrydelse, lade være med at moralisere eller fordømme, huske at forstå den egentlige baggrund.

Børn i alderen 3-6 er forskellige steder i deres sociale udvikling. Som udgangspunkt er alle børn sociale: De er afhængige af andre, og udvikler sig i relationer med andre. Men børn uden sprog har svært ved lege med andre, og har derfor ofte problemer med at udvikle sociale kompetencer.

Når man når til børnehavealderen er der mange nye spilleregler der skal læres. Børn iagttager meget de andre børn, nogle er mere tilbageholdende end andre, men interessen er der. Der skal være mulighed for at vise denne tilbageholdenhed, de voksne skal være opmærksomme på, om den er positiv eller trænger til et skub. Der skal være tid, plads og rum til børnenes egen-organiserede lege. Tid skabes ved at undgå for mange afbrydelser i løbet af en dag. At der skal være plads siger sig selv, det psykiske rum skabes af de voksne, det er de voksne der bestemmer rammerne for samvær og lege, bestemmer reglerne og gør dem kendte.

Såvel inde som ude er det børnenes egne organiseringer der er de væsentligste. Organiserede lege som fodbold, skjul, fangeleg med voksen deltagelse eller igangsættelse ser vi som parenteser i børnenes egen-organiserede lege. Når børnene begynder en rolleleg kan det være svært for den voksne at forstå, at de ikke leger, men derimod diskuterer og laver rollefordeling hele tiden. Netop her er det vigtigt at lade dem afgøre legen i eget tempo og på egen måde, herigennem styrkes deres sociale kompetencer.

Evaluering

Vi oplever at mange børn er gode til at sige ja til hinanden, men også at nogle børn kan have brug for, at en voksen i højere grad involverer sig. Indimellem er der en lidt hård tone mellem børnene, og derfor har vi sproget som socialt redskab som fokuspunkt. Vi arbejder især i skolegruppen med hvordan man kan kommunikere når noget er svært, eller man bliver vred og også hvordan man er en god ven. Dette gør vi på de ugentlige skolegruppemøder, hvor dialogen med børnene omkring dette er omdrejningspunktet. Vi har valgt at fokusere indsatsen i skolegruppen, da de er forbilleder for den resterende børnegruppe, som spejler sig i de ældste. Vi har derudover fokus på at alle har nogle at lege med, og vi hjælper børnene med at få italesat deres behov og følelser. Vi ser at børnene har stor gavn af, at vi som voksne er tilstede til at guide og hjælpe med at komme ind i en leg, men også til at navigere i legen, ved at benævne og spejle.

Eksempel

Et barn løber hen til cykelskuret og prøver at hoppe op. En anden hjælper h*n ved at skubbe bagpå, og da h*n er kommet op siger den voksne: ”Kan du selv komme op? Du har været så mega sej til at hjælpe de andre, så nu vil jeg gerne hjælpe dig.” H*n kommer op. Den voksne opfordrer derefter et par andre børn til at hente målet, da det ikke lykkes for dem at komme op i de første forsøg. Børnene sætte målet så de kan bruge det til at tage afsæt fra. Da det stadig ikke lykkes at komme op selv, spørger de barnet der hjalp med at skubbe de andre op før, om h*n vil hjælp dem op. H*n hjælper dem, og de kommer alle sammen op på taget.

Eksempel

I Stuen sidder to børn og leger vendespil på en madras. Et barn møder ind i børnehaven, efter at have haft fri i flere dage. H*n går over til de to børn på madrassen og står og kigger. Den voksne foreslår, at h*n kan være med i de andres leg. De siger ”selvfølgelig”, og h*n sætter sig på madrassen. Et barn, som ikke normalt leger med denne gruppe børn, kommer også ind i Stuen og observerer de tre børns leg. Et af børnene på madrassen kigger op og siger ”Du må gerne sidde ved siden af mig.” H*n sætter sig, og nu leger de alle sammen på madrassen.

Vi er med i Københavns kommunes Stærkt samarbejde for at give alle børn muligheden for at få en forforståelse af hvad det vil sige at gå i skole. Dette gør vi blandt andet ved at alle skolestarterne sammen kommer på besøg i en skoleklasse og fritidstilbud. Målet er at børnene bliver trygge ved overgangen fra børnehave til skole. Dette mål understøtter vi i arbejdet med skolegruppen hjemme i børnehaven. Vi arbejder med (skole)faglige og sociale emner og hjælper børnene med at sætte ord på deres forventninger (og måske frygt) således at de rustes til overgangen fra børnehave til skole.

Kommunikation og sprog:

Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer:

§ 6. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns kommunikation og sprog.

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Eksempel

Hvert barn er unikt og oplever unikke ting, som barnet skal have plads til at udtrykke.

Børnene lærer at vente på tur til at fortælle og lytte til de andre børns historier.

Gennem børnemøder, opmærksomhed og krav om ro og tid til fordybelse, opøves evnen til at udtrykke sig, også i en større gruppe. Vi fastholder fælles spisning bl.a. for at tilgodese muligheden for at tale sammen, mens vi spiser, muligheden for at fastholde måltidet som en del af fællesskabet, der nødvendigvis også er et verbalt fællesskab. Gennem spil og ordlege udvides begrebsdannelse.

Vi fastholder et rum, hvor der skal være ro. Det skal f.eks. være muligt for børnene at sidde ved et bord og tegne, mens de kan tale sammen. Den voksne er ”ro-skaber”, iagttager, materialefremskaffer og trøster. Og opmærksom på, at der skal ord på alt.

Den voksne er opmærksom på børnenes forskellige udtryk for forskellige behov, og på, at det ikke altid kan lade sig gøre at få disse opfyldt.

Vi skal hjælpe børnene med at videreudvikle deres nysgerrighed og videbegærlighed bl.a. ved hjælp af fagbøger og opslagsværker, og ved selv at forsøge at blive klogere og mere vidende.

Evaluering

På grund af corona spiste vi udenfor i et halvt år, og da vi rykkede ind igen i september oplevede vi at spisesituationen var præget af forvirring og støj. Personalet var nyt og havde derfor ingen erfaring med hvordan man tidligere havde organiseret spisesituationen inden døre. Derfor var rammerne uklare for både børn og voksne. Børnene blev fordelt på dagen af de voksne og sad fordelt ved to borde, samt et børnebord uden voksne.

På baggrund af situationen i efteråret, valgte vi at lave ny rutine omkring frokosten. Vi har fordelt børnene ved tre borde med en voksen ved hvert og børnene har nu faste pladser. Dette har givet overskuelighed for børnene og det virkede ro-skabende næsten fra samme dag vi indførte det. Nu er der mulighed for at alle børn bliver hørt og set omkring bordet. Der er rum til børnenes egne fortællinger og til dialog både mellem børnene og den voksne. Børnene er blevet bedre til at lytte og spørge ind. Vi har oplevet det som en succes, og glæder os over samtalerne ved frokosten. Dét at der er færre børn omkring bordene, og at det er de samme spisegrupper, skaber tryghed til at dele fortællinger og følge op på samtalen fra i går. Samtidig øver vi at de skiftes til at være i en tale- og lytte-position og at vente på tur. Vi vil i løbet af året skifte spisegrupperne, så de også kommer til at lære de andre børn bedre at kende. Vi har ugens rim som siges højt hver dag ved frokosten.

Eksempel

Under frokosten kommentere en voksen på et barns sweater: ”Sikke en dejlig, varm trøje og med flot mønstre! Hvor har du den fra?”. Barnet svarer at h*n ikke ved hvor sweateren er fra og samtalen skifter over til noget andet. Dagen efter - under frokosten, siger barnet med den samme trøje på ”Min mor har også brugt min sweater”. Den voksne: ”Hvor dejligt at hun engang har haft den på, og du nu kan få glæde af den! Det var da sjovt”. Den tredje dag, har Barnet igen den samme sweater på og kommentere på den: ”Det er faktisk mine mormor og morfar der har købt den i Island”. Herefter blev der blandt børnene snakket om bedsteforældre og hvad man har der hjemme fra ens bedsteforældre.

Krop, sanser og bevægelse:

Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer:

§ 8. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns læring i relation til krop, sanser og bevægelse.

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

Eksempel

Vi har et gymnastik/yoga-projekt som alle børn kommer igennem i små grupper i løbet af året. Her øver børnene sig i udholdenhed, balance, styrke og indre ro.

Eksempel

Alle børn har minimum en halv times hvil, hvor der bliver læst højt. De får en madras at ligge på og valget om et tæppe og/eller pude. Dette giver børnene en ro, muligheden for at mærke dem selv og lytte efter historien. Falder man i søvn, mener vi, at det er fordi man har brug for det.

Vi er også så heldige at have en fantastisk have med mange muligheder for kropslig, sanselig og bevægelsesmæssig udfordring.

Vi har alle elementerne i Stadens Vænge, så børnene kan arbejde i og med forskellige materialer.

Når barnet lærer at beherske sin krop og dens bevægelser, så giver det barnet en følelse af selvværd og mestring, hvilket giver barnet mod til at lege og udtrykke sig kropsligt.

Evaluering

Vi tilbyder rytmik en gang om ugen og her anvender vi både high arousel og low arousel øvelser, og øver os i at kunne regulerer og mærke vores kroppe. Dette betyder blandt andet, at børnene lærer måder at kunne lege vildt på, som er hensigtsmæssige, men udfordrende for kroppen. Vi mærker efter hvordan hjertet slår hurtigt, når vi har leget noget vildt og været i bevægelse, og hvordan det stille og roligt banker langsommere når vi slapper af til stille musik.

Vi introducerer børnene for hvordan man kan bruge musik og sang til både at få gang i kroppen og til at få den ned i gear igen. Dette får de lov til at opleve gennem deres egne kroppe og sanser. Vi synger og lytter til mange af de samme sange fra gang til gang, for derigennem at skabe genkendelighed og en samhørighed blandt børnene.

Efter vi har startet dette nye tiltag oplever vi at børnene synger og leger sanglegene fra rytmik i løbet af ugen og de efterspørger det og glæder sig til næste gang.

Eksempel
En dag skal vi lege ”Se det lille tog” og et barn spørge om h*n ikke godt må gå forrest. Det var en succes, da barnet normalt er mere tilbageholdende og genert. Efter at være blevet fortrolig med denne aktivitet og måden programmet opbygges på, er h*n nu tryg og tør modigt deltage aktivt.

Eksempel
Som afslutning på rytmikken, slapper vi af til sangen “Det var sidste stop”, hvorefter vi taler om dagens oplevelser. Alle børn fortæller både hvad de synes var sjovt, men også hvad der har været svært. Et barn, som er meget udfordret af kropslig uro, får en fornemmelse af kroppen har forskellige ”gear” og siger: ”det var så rart at slappe af, efter at vi havde brugt musklerne.

Natur, udeliv og science:

Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer:

§ 10. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns læring inden for natur, udeliv og science.

Eks. Svampejagt:

I Stadens Vænge er det først og fremmest haven og huset.

Vi har en dejlig grøn og tæt have, som vi nyder godt af året rundt.

Vi har børne-haver med bede og stier, og børnene er med til at vælge de blomster de ville have i bedet. Der bliver sået, vandet og luget, nogle er mere ihærdige end andre, men alle får mulighed for at få en buket blomster med hjem i løbet af sommeren. I den ene ende af bedet bliver der lagt kartofler, i et hjørne er der sat jordbærplanter. Kartoflerne er gode, jordbær er der oftest ikke mange af, men vores haveprojekt fortsætter. Vi har mange insekter og snegle, der vendes sten og løftes blade, og de myldrer frem. Aftalen er at alle dyr lukkes ud inden børnene går hjem, og at snegle ikke skal ind i børnenes skuffer. Vores forstørrelsesglas bliver flittigt anvendt, og opslagsbøgerne studeret med stor interesse. Men derudover er det også spændende at opleve børnene være ude. Der er mere plads at røre sig på, der er også gemmesteder, der bliver rullet på bakken, hvis det ikke er vinter og man kan tage en kælk i stedet. Det er glade, sunde, rødkindede børn der kan og vil en masse.

Om sommeren ligner huset en emmentaler ost. Der er døre ud til haven fra alle rum og alle står åbne hele dagen. Grænserne mellem ude og inde ophæves, der kan leges alle vegne, materialer og legetøj tages ud, senere på året sies sandkassen for at få alle legetøjsdyr frem, der har været på farlige bjergvandringer sommeren igennem. Leret bliver anderledes at arbejde med, når der blandes sand eller vand i, malerier kan få kæmpedimensioner når de lægges ud på jorden. Værktøj kan bruges til at bygge træskulpturer med, eller der kan bygges nye huler og huse. Svævebaner kan gå fra træ til træ, det er svært at få øje på de børn, der sidder deroppe og styrer dem.

Selvom vi beskærer meget i haven lukker den sig hurtigt igen. Det skaber skygge, men det er en slags skygge vi selv kan bestemme over, og det er en skygge som brydes af lys, så snart det lufter lidt. Om vinteren er der ikke så tæt. Der er heller ikke det samme behov for huler og skjul. Huset er nu lukket, og indendørs lege og aktiviteter prioriteres, medmindre sneen falder og kælkebakken i haven bliver yndlingsstedet, eller boldbanen hvor der kan laves glidende tacklinger i sneen og sneboldkampe. Men sne eller ej, alle er ude hver dag, kortere eller længere tid. Vand, jord, ild, det sidste kun ved passende vindforhold, så vi ikke generer naboen. Vandet i soppebassinet, vandet til at lave mudder med jorden, hvor der kan graves kanaler og laves dæmninger.

Fryd når dæmningen brydes og vandet vælter videre. Jorden der bruges til mudder, til at finde dyr i, til at have blomster og tomater at passe.

Vi kalder vores udeområde for have i stedet for legeplads. Dette gør vi bl.a. fordi vi mener, at vores have er mere end en stereotyp legeplads. Her er der plads til at børnene kan være fantasifulde, da vi bestræber os på ikke at definerer legeområderne for børnene. Således er sandkassen ikke nødvendigvis ”kun” en sandkasse, men kan også forvandles til et badeland med en vippe, soppebassin og omklædningsrum.

Evaluering

Vi oplever at børnene bruger haven meget aktivt. De bruger f.eks. mudder, brænde og sand som rekvisitter i deres leg og er nysgerrige på det. Vi ser at de tager ansvar for at haven er rar og god at være i, ved at de bl.a. ved eget initiativ samler skrald ved hækken og på legepladsen. Børnene er gode til at finde ting fra naturen til at lege med. De bruge pinde, blade, kastanjer, brændestykker, kul fra bålpladsen til blandt andet madlavning og købmandsbutik.

De bygger trapper af mælkekasser, som de kan for eksempel klatre op på og sætte af fra, når de kaster sig ud i svingtorvet, som hænger ned fra vores høje kastanjetræ. I sansegyngen bliver der sunget og snakket og også her bruger børnene mælkekasser som hjælp til at komme op i gyngen.

Vi oplever at børnene har en begyndende forståelse for naturfænomener og matematik. Mange er optagede af at sortere i størrelser, former og farver, samt at undersøge hvordan ting fungerer/hvilke egenskaber de har. Det kan være at de undersøger hvilket objekt som kommer hurtigst ned af bakken, eller hvilke ting der kan flyde i en dyb vandpyt. Generelt ser vi at de er meget optagede af vand og is og udvider legen ved hjælp af disse. Da det var frost blev der for eksempel lavet en is-fabrik, hvor nogle børn indsamlede, hakkede og formede sne til isvafler.

Eksempel

En fugl har ved en fejl været ”fanget” inde i huset om natten, og da en voksen åbner børnehaven om morgenen, finder h*n den lille fugl død. Børnene begynder at møde ind, og fuglen som nu er anbragt på et bord udenfor, bliver nøje studeret. Et af børnene finder bogen om fugle, for at finde frem til hvad det er for en. Det bliver foreslået at man holde en begravelse for den. Et andet barn finder et godt sted, hvor den kan graves ned. Gode snakke og spørgsmål omkring døden… hvad sker der nu med fuglen? Kødet forsvinder med tiden i jorden og knoglerne bliver tilbage. Et barn foreslår at finde en sten hvor man kan skrive noget til fuglen…”farvel, jeg kommer til at savne dig”. Der bliver samlet en del sten med hilsner, og nogle af børnene finder kogler, blade og grene til at pynte med. Snakken fortsætter de efterfølgende dage og der bliver kigget til ”gravstedet”. I løsningen af ”begravelsesopgaven” var børnene sammen om et fælles tredje med omsorg og interesse for den døde fugl og naturens cyklus.

Kultur, æstetik og fællesskab:

Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer:

§ 12. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns læring inden for kultur, æstetik og fællesskab.

Kulturelle udtryksformer og børnehavens kultur:

Eksempel

Børn er mestre i at aflæse et steds kultur og muligheder. De springer fra arena til arena og mestrer disse forskellige steders krav og forventninger.

I børnehaven er de med til at bygge en bestemt kultur op, som de både fastholder og er med til at udvikle. Det er traditionerne der bærer kulturen, hver fest har sit udtryk og hvad man gør hvordan og hvornår er kendt. Forudsigelighed er vigtig, rammerne skal være kendte, indholdet varieres efter de agerendes egne ønsker.

Hvordan man taler sammen og opfører sig er hurtigt kendt af alle, i hvert fald efter det første år. Det er en del af børnehavens kultur at tale sammen, at lytte og at svare. At sige godmorgen om morgenen, at sige farvel, vi ses i morgen, når vi går. At sige undskyld hvis man har været uretfærdig eller fejlet på anden vis. At spise sammen og tale sammen imens, at lytte og tale én af gangen, at få rakt det, man beder om (husk at sige navnet), at vente på hinanden.

Hvert år afholder vi en sommerfest for cirka 100 mennesker (forældre, søskende, bedsteforældre og lign.). Her laver børnene en forestilling i form af cirkus eller teater. Børnene vælger selv deres egen rolle i forestillingen. Der kommer ofte nye idéer og forslag fra børnene. På den måde er de med til at sætte deres eget præg.

I børnehaven har vi mulighed for forskellige værkstedsaktiviteter, såsom ler-, træ-, væve- og maleværksted.

Vi har højtlæsning for børnene hver dag, går i teateret og synger med børnene. Teater-turene bliver vægtet højt og vi deltager også i musikalske oplevelser.

I Stadens Vænge laver børnene selv (i samarbejde med en voksen) deres fastelavnskostumer og vi går meget op i vores fastelavnsfest. Derudover afholder vi også en ”juledag”, hvor børnene spiser julefrokost og bager julesmåkager, som forældrene smager om eftermiddagen, når de kommer til kaffe og julehygge.

Evaluering

Vi ser at børnene er gode til at fordybe sig i æstetiske læreprocesser og de griber emner vi har snakket om, set eller oplevet.

Eksempel

En eftermiddag sætter vi høj musik på og danser udenfor i haven. Vi hører blandt andet ”Sørøverkongen Jonathan”. Dette inspirerer et barn til at gå ind og tegne en klap for øjet. Flere kigger nysgerrigt på og vil gerne være med. Flere kommer til. Nu er en hel gruppe af fem-seks børn i gang med lave rekvisitter. Et lille ”sørøver-fælleskab” er opstået. De finder snor, papir, tape, sakse og farver frem og går i gang. De laver dødningehoveder, skattekort og klap for øjet. I de efterfølgende dage ser vi at legen fortsætter både på legepladsen, hvor de bygger et sørøverskib, og indenfor hvor temaet også var gennemgående i deres leg.

Vi ser fællesskaber opstå hele tiden, både dem som vi som personale sætter rammer for og dem som børnene selv finder. Det vi gør for at skabe fællesskaber for børnene, er blandt andet at vi holder børnemøde en gang om ugen. Her er der mulighed for at alle børn kan fortælle om ting de har oplevet og børnene får derigennem et bedre kendskab til hvad hinanden oplever uden for børnehavetiden. Her deler de større og mindre ting i deres liv. Vi synger, lytter og snakker om den aktuelle dagligdag. Vi kan se at børnene forstår at vi skal hjælpe hinanden på forskellige tidspunkter på dagen. De er glade med til at dække bord, rydde op og gøre rent og indgår i fællesskabet om ansvaret for børnehaven.

I forhold til æstetik har vi meget fokus på at børnene har forskellige materialer til rådighed. De er gode til selv at igangsætte egne kreative aktiviteter. Børnene har selv adgang til forskellige slags farver, farvelader, pensler, papir, sakse og lim og de er meget selvhjulpne og forstår at bruge materialerne. Dette kan de, fordi vi bruger og præsenterer dem for det i de aktiviteter som vi voksne planlægger. I børnehaven er der plads til både at kreere og udstille alt hvad man kan finde på, og vi taler om at det er godt at gøre sig umage og bruge koncentreret tid på arbejdet, samtidigt med at vi deler børnenes oplevelse af deres værker.