Ny læreplan i proces...

Vi ved hvad vi vil! 

Vi er i Stadens Vænge ved at skrive vores nye lokale pædagogiske læreplan. Med et afsæt i at det sociale liv sammen, har vi på en pædagogisk dag i foråret 2022 taget første spadestik til at beskrive hvordan vi arbejder. Nu i sommeren 2023 er vi næsten i mål og har bearbejdet Den Styrkede Læreplan og omsat til lokal erfaring og viden. Vi ønsker at den lokale læreplan skal beskrive hvordan vi arbejder og evalueres løbende, så vi vil her på hjemmesiden ændre både i opsætning og indhold som vi skriver mere og evaluerer.

Vi har taget udgangs punkt i at beskrive hvilke udviklings og læringsmål vi ønsker hos børnene, hvilke initiativer det kalder på hos det pædagogiske personale, samt hvordan forældrene kan medinddrages i deres barns udvikling. Denne opskrift er gennemgående for alle seks læreplanstemaer som præsenteres herunder.

Herunder er beskrevet de læreplanstemaer vi har drøftet på vores personalemøder.

Social udvikling

Den sociale udvikling er for det pædagogiske personale i Stadens Vænges børnehave det læreplanstema der i sin forstand kommer først. Med udgangspunktet om at det er vigtigere hvordan vi er sammen end hvad vi er sammen om, går vi til de pædagogiske læringsmiljøer og de pædagogiske aktiviteter med. Eksempelvis maleaktivitet; mens børnene øver sig i at male, øver de sig samtidigt i hvordan de f.eks. kan deles om, og tale om malingen, farverne og penslerne. Det pædagogiske personale er optagede af at være sproglige rollemodeller såvel som sociale rollemodeller ved at sætte de rette rammer og den rette stemning for de deltagende børn.

I Stadens Vænges børnehave er det rigtig vigtigt hvordan vi er sammen. Med kun 26 børn er der gode muligheder for den nære daglige relation mellem børnene og mellem børnene og det pædagogiske personale. Her er tid til omsorg. Det er lære at begå sig i et fællesskab er noget af det vigtige børn kan lære i børnehave. Da børnehaven er så lille at der ikke nødvendigvis altid er en jævnaldrende bedsteven, er det af en stor vigtighed at børnene oplever at være en del af et børnefællesskab. Det pædagogiske personale går foran og hjælper børnene med gode vendinger de kan bruge i deres hverdag og opfordrer til at børnene hjælper hinanden, ligesom de selvfølgelig også kan få hjælp af de voksne. Det at perspektivere den oplevede virkelighed for børnene f.eks. når der opstår konflikt, anses som en vigtig del af det pædagogiske arbejde. Det pædagogiske personale vurderer ofte hensynet fra det enkelte barn til den hele børnegruppe og hjælper også børnene til at få indsigt i hinandens ønsker og behov, bl.a. Ved at sætte ord på børnenes følelser og mægle i konflikter. Børn lærer i de relationer de indgår i, det pædagogiske personale taler ofte med børnene om de følelser de oplever gennem dagen, enten selv, eller ser andre børn have; sorg ved afsked med forældrene, trygheden i krammet fra pædagogen, glæde ved den gode leg med vennerne, vreden når der opstår konflikt, stoltheden når man er den der har dækket bordet. I legen opstår relationer og relationer er forudsætning for læring om sociale spilleregler. Læringsmiljøerne i børnehaven skal understøtte at børnene kan lege sammen og at der både er nok legetøj, at der er plads til legen, at de materialer der skal bruges er ved hånden og helst i børnehøjde. I Stadens Vænges børnehave arbejder vi med lærings- og legemiljøerne så de tilpasses børnenes behov og rykker gerne om når der opstår nye behov.

Udvikling og læringsmål:

At barnet er på vej i udviklingen af sociale kompetencer viser sig bl.a. ved at barnet:

·       Tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen.

·       Fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet ven.

·       Lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager samtaler.

·       Fortæller om at regler i lege og spil skal overholdes og overholder selv regler i lege og spil.

·       Kan lege konstruktive lege både ud fra egen struktur, men også ud fra andres strukturer.

·       Trøster/modtager trøst og bestræber at genetablere venskaber f.eks. ved konflikter.

·       Udviser loyalitet f.eks. overfor en leg, et venskab, eller demokratiske beslutninger i fællesskabet.

·       På opfordring eller på eget initiativ hjælper andre.

·       Giver udtryk for sine tanker og følelser.

·       Søger fælles løsninger, samarbejder og indgår kompromisser.

·       Kan deltage i fælles aktiviteter, hvor man f.eks. skal vente på tur eller lytte til andre.

·       Inviterer andre ind i fællesskabet og udviser en gryende empatisk evne.

·       Kender sig selv som både ”vinder” og ”taber”.

·       Kan klare mindre opgaver selvstændigt, som f.eks. hente vand til bordet, eller rydde op efter sin leg.

·       Rummer andres forskelligheder.

·       Kan sige til og fra over for andre, f.eks. ”stop” når nogen driller, eller ”Ja tak” når nogen indbyder til leg.

·       Viser en gryende konflikthåndterings-kompetence.

Pædagogens rolle:

·       At have fokus på tværs af køn og alder.

·       At give børnene lyst til og udfordre dem til at skabe nye venskaber.

·       At guide børnene til at sige til og fra på en hensigtsmæssig måde.

·       At være sammen med børnene i udfordringerne, f.eks. i ikke at tabe ansigt.

·       At præsentere børnene for at kunne se flere perspektiver på de oplevede virkelighed.

·       At understøtte børnenes venskaber ved at fokusere på leg og beskæftigelse

·       At være bevidst om legens egenskaber til at udvikle og opbygge børns venskaber

·       At arbejde med aldersintegrerede grupper, kontekstuelt tre dage om ugen

·       At lave ture, projekter og små forløb i kontekstuelle grupper

·       At arbejde med forskellige typer af leg f.eks. regellege, fælleslege og rollelege

·       At indrette læringsmiljøerne, store som små, så de understøtter muligheden for fællesskabet

Gode råd til forældre om hvordan de kan understøtte deres børns udvikling:

·       Pædagogen opfordrer til at forældrene får et godt fællesskab med hinanden og taler positivt om andre, voksne som børn, i eget barns nærvær

·       Pædagogen opfordrer til at forældrene har dialog med andre forældre

·       Pædagogen opfordrer til at forældrene taler med deres børn om venskaber og relationer

·       Pædagogen opfordrer til at forældrene både positiv og negativ, men konstruktiv feedback når dette er aktuelt

Kommunikation og sprog

Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale i børnehaven. Det pædagogiske personale må således skabe tryghed for barnet i en relation hvor dialogen kan opstå mellem barn og voksen, men også skabe rammer for at børnene indbyrdes oplever at være en del af, og tryghed i, et kommunikationsdrevet fællesskab sammen med andre børn. Sproget har en særlig kraft til at forme og styre barnets oplevelser samt en stor betydning for, hvordan oplevelser huskes og gengives senere hen. Vi anser det for en af de grundlæggende pædagogiske opgaver at styrke og udvide børnenes verden med sproget som værktøj, at tilbyde hensigtsmæssige sætninger som sociale værktøjer til at begå sig i fællesskaber. I Dialogen er opgaven på skift at lytte og svare. Netop denne disciplin kræver øvelse og vi anser det som en væsentlig del af den pædagogiske opgave at arbejde med denne tur-skiften. De fleste børn vi modtager i en børnehave har udviklet et sprog, som vi som pædagogiske rollemodeller kan være med til at understøtte og udbygge mangfoldigt, uanset hvilket sprogligt niveau barnet befinder sig på. 

Udvikling og læringsmål:

At barnet er godt på vej i udviklingen af sprog og sproglige kompetencer viser sig blandt andet ved:

·   At kunne lytte til hinanden

·   At kunne fortælle om en oplevelse/tanke/faktum/en røverhistorie – ”noget” til en eller flere andre

·   At kunne spørge om noget

·   At kunne fortælle noget i en større gruppe, f.eks. fortælle om maden til frokost til gruppen af børn på stuen

·   At kunne bygge ovenpå allerede tillærte ord og udtryk med nye ord og udtryk

·   At kunne udtrykke sig billedligt f.eks. via malerier, eller tegninger

·   At kunne udtrykke sig i sin rolle i legen ved anderledes gestik eller kropsholdning

·   At kunne udtrykke sig ved en anderledes stemmeføring

·   At kunne synge med på en sang

·   At kunne modtage en fællesbesked

·   At kunne begynde at genkende tal og bogstaver i den senere børnehave tid

·   At kunne give udtryk for sine behov, trøst, sult, savn, glæde m.v.

·   At kunne fastholde en dialog, hvor emnet forbliver det samme

·   At kunne gå med på at samtalen udvikler sig en anden vej

Aktiviteter der understøtter udvikling/pædagogens rolle:

·    At igangsætte aktiviteter hvor sproget bliver udvidet

·    At igangsætte aktiviteter hvor kroppens forskellige udtryk kan blive sat i spil

·    At være sprogligt opmærksom på læringsmiljøets forskellige ord

·    At være i øjenhøjde med barnet ved samtale

·    At guide børnene i at lytte til hinanden

·    At guide børnene i at svare hinanden

·    At være sproglig rollemodel ved at være opmærksom på eget sprog

·    At skabe mindre grupper hvor samtalen bliver mulig

·    At gentage børnenes ”ukorrekte” sætninger korrekte i samtale med børnene, ex. ”mig ha’ saftevand” – ”Ja, Jeg vil gerne have saftevand, siger Morten”

·    At læse dialogisk i mindre grupper

·    At være nysgerrigt spørgende på barnets historier og fortællinger

·    At skabe deltagelsesmuligheder for det enkelte barn så dialog i legen med andre børn kan opstå, ex. rammesætte lege, opdele børn i mindre grupper, være opmærksom på hvilke børn der kan ”give hinanden noget”

·    At tilbyde børnene mulige nye sætninger til brug i leg eller fællesskab, ex. ”du kan jo spørge om hun vil være med”, ”vil du være med, kan du spørge”

·    At skabe mulighed for mange dialog-skift i samtalerne med børnene ved f.eks. at samtale med børnene i mindre grupper, at fastholde samtalen ved at spørge ind til fortællingen, stille åbne spørgsmål

·    At skabe aktiviteter hvor barnet kan udtrykke sig billedligt og efterfølgende være nysgerrig på både barnets proces og produkt, lade børnene være nysgerrige på hinandens proces og produkt

·    At have fokus på læringsmiljøernes påvirkning af -og inspiration til den daglige dialog med børnene

·    At være opmærksom på sin egen position og placering i forhold til tilgængelighed for dialog med børnene

·    At udvide børnenes forestillingsevne, ved at benytte åbne spørgsmål. F.eks. ”Hvad ville der ske hvis dragen havde vinger?”

Gode råd til forældre om hvordan de kan understøtte deres børns udvikling:

• Læse relevante bøger med barnet, f.eks. før sengetid

• Rime, synge, lege med sproget

• Tale med barnet om barnets dag i børnehaven ud fra billeddokumentation fra børnehaven/ugens planlagte aktivitet

• Tilskrive mening til hverdagens rutiner og aktiviteter

To eksempler på hvordan det pædagogiske personale arbejder med sproget i hverdagen og tilbyder nye ord og udtryk til børnene:

-Børnene skal ud at lege i Haven efter frokost. En pædagogmedhjælper har sat sig i garderoben på en skammel, parat til at være behjælpelig med sko der er svære at få på, lynlåse der driller mv. En dreng har problemer med sin flyverdragt; lynlåsen har sat sig fast. Pædagogmedhjælperen forsøger at få lynet flyverdragten uden held. Heldigvis har flyverdragten også knapper. Pædagogmedhjælperen fortæller barnet at hun da bare kan knappe knapperne – barnet har en tyk trøje på indenunder så det går nok. Og bemærker over for barnet –”Ved du godt at de her knapper hedder ”Tryk-knapper”, fordi man trykker dem sammen”. Dagen derpå hører pædagogmedhjælperen at barnet fortæller et andet barn at hun har ”tryk-knapper” på sin flyverdragt.

-En pædagog sidder sammen med en gruppe børn og læser bog. I bogen står der en sætning hvor ordet ”mineatyre” bliver nævnt i flere sammenhænge. Børnene studser over ordet. ”Mineatyre”; hvad mon det er? Pædagogen spørger børnene om de kan forestille sig hvad ordet mon betyder. Et barn foreslår at det handler om en tyr, et andet barn foreslår at der er noget der er ”mini”, altså noget småt. Pædagogen forklarer børnene hvad ordet betyder. Et par af børnene forsøger at benytte ordet i en sætning. Om eftermiddagen kan pædagogen høre at ordet mineatyre bliver brugt i sammenhæng med en leg på Værkstedet.

 Mad og måltidspædagogik

I Stadens Vænges børnehave er måltidet og tilberedelsen af maden en stor del af den pædagogiske hverdag. Ofte er børnene involveret i madlavning på den ene eller anden måde og duften fra køkkenet fylder i huset. Vi dyrker i sæsoner forskellige urter og grøntsager i vores køkkenhave, vi har en nøddebusk, æbletræer, blommetræer m.m. i vores omkringliggende have og mange af disse bruges i kosten på forskellig vis. I Vores økologiske køkken har vi ud over en holdning til hvad vi serverer for børnene, arbejdet med hvordan vi benytter de forskellige måltider i den pædagogiske hverdag. Vi arbejder med rutinerne med en tilgang der kan beskrives med perspektiver som selvhjulpenhed, nysgerrighed, fællesskab, anerkendelse, stemning og nærvær.

Måltidet er et sted hvor vi mødes i mindre grupper og har mulighed for den særlig samhørighed der kan skabes når man deler bord. Her kan øves i at samtale, at vente på tur, at være behjælpelig og få hjælp, og der venter nye oplevelser i form af dufte og smage. Alle skal føle sig velkomne ved bordet og alle skal have mulighed for at blive set, hørt, og føle sig deltagende. Herunder beskrives særligt med fokus på frokostmåltidet, men overordnet skal børn og medarbejdere gerne tage del i alle dagens måltider, trods måltidernes forskellighed i struktur og tid på dagen, med samme tilgang.

Udvikling og læringsmål:

At barnet er på vej i udviklingen af maddannelse, måltidsglæde og de sociale kompetencer i forbindelse med at deltage i et måltid viser sig bl.a. ved at barnet:

·    Øver sig i at udvise maddannelse, og at have mod på at smage på maden at kunne begå sig om et bord og ved tilberedningen af mad forud for et måltid

·    Kan hjælpe med at række et fad/en kurv med mad til en ven, på det niveau de er på

·    Kan tage i mod et fad/en kurv fra en ven, på det niveau de er på

·    Kan deltage i borddækning, på det niveau de er på

·    Kan rydde op efter sig selv, på det niveau de er på

·    Kan bede om mere mad

·    Kan sige fra overfor mere mad

·    Oplever muligheder for flere smage, surt, sødt, saltet, bittert og umami

·    Får indsigt i egne smagsfavoritter

·    Får oplevelser af at madvarer kan opleves forskelligt ud fra hvordan den er tilberedt, f.eks. konsistens (grød vs. frisk gulerod)

Pædagogens rolle:

·    At have fokus på at alle er deltagende i måltidet på deres egne præmisser

·    At være rollemodel ved at smage på maden

·    At være rollemodel ved at agere hjælper og opfordre til at børnene hjælper hinanden

·    At være opmærksom på overgangen til måltidet

·    At være opmærksom på f.eks. at varm suppe hældes op af en voksen

·    At skabe en god stemning ved bordet, agere vært og byde velkommen

·    At lave spisegrupper der kontekstuelt passer sammen og laver om i bordplanerne når det er nødvendigt

·    At se måltiderne som læringsmiljøer hvor ny læring og nye erfaringer kan opstå

·    At skabe ro om eller tid til måltidet

·    At være opmærksom på overgangen fra måltid til noget andet

·    At italesætte de forskellige ingredienser

·    At have fokus på at alle bliver hørt

·    At være rollemodel ved at smage på maden

·    At være rollemodel ved at agere hjælper og opfordre til at børnene hjælper hinanden

·    At være opmærksom på overgangen til måltidet

·    At skabe en god stemning ved bordet, agere vært og byde velkommen

·    At lave spisegrupper der kontekstuelt passer sammen og laver om i bordplanerne når det er nødvendigt

·    At se måltiderne som læringsmiljøer hvor ny læring og nye erfaringer kan opstå

·    At skabe ro om eller tid til måltidet

·    At være opmærksom på overgangen fra måltid til noget andet

·    Lave klare rammer om hvad vi forventer af dem efter måltidet

·    Tjekke at de andre borde skal have noget med så de voksne ikke henter ad flere gange

·    At koordinere med køkkenet så børnene kan hente maden selv med ind til borde

·    Tydelig struktur før under og efter måltidet

·    Lave eftermiddagsmaden mere ”flydende” s legen ikke forstyrres, eller at man kan finde noget at gå til mellem lege

·    Årstidsbestemt tidsrum at lave eftermiddagsmad, forår og vintersæson – tag fat i hvad vi kan

·    Det er den voksnes ansvar at bestemme HVAD vi spiser og HVORNÅR – men barnet bestemmer selv OM det vil spise og HVOR MEGET

Forældresamarbejde:

·       Køkkenet oplyser om dagens ret så forældrene kan spørge ind til barnets oplevelse af retterne

·    Personalet deler deres oplevelser med forældrene om deres barns oplevelser med måltiderne og retterne

·    Personalet deler deres viden fra samarbejdet med Meyers Madhus med forældrene, f.eks. ved et længere skriv om Mad og Måltidsdannelse

To eksempler på hvordan det pædagogiske personale lader børnenes nysgerrighed være drivkraft for at gå til nye råvarer som en del af at udvikle børnenes maddannelse:

-En pædagog sidder ved frokostbordet sammen med en gruppe børn. Der er muslinger på menuen. Det er anden gang at børnehaven serverer muslinger for børnene. Nogle af børnene husker muslingerne fra sidste gang der blev serveret muslinger og har mod på at smage dem igen. Andre børn husker at de ikke brød sig om smagen eller ikke havde lyst til at smage første gang. Pædagogen tilbyder børnene at de kan prøve at røre ved muslingerne inden i skallen, dufte til dem og viser dem at man kan bruge en tom muslingeskal til at grave den bløde musling ud og dermed får en slags ske,særligt til den bløde musling. Et barn får lyst at prøve tricket med muslingeskallen og får på denne måde smagt på den kogte musling. Et andet barn tager mod til sig og rører ved og dufter til muslingen, et andet barn får mod til at prøve at slikke forsigtigt på muslingekødet – en forsigtig nærmen sig til den anderledes spise.

-Forud for frokosten taler køkkenmedarbejderen og pædagogmedhjælperen sammen ude i køkkenet. Nogle af de muslinger børnene skal have til frokost, vil ikke åbne. Det betyder at muslingen indeni er død og ikke kan spises. De to voksne taler sammen om, om ikke muslingerne kan bruges til en leg ude på legepladsen. Pædagogmedhjælperen får de døde rå muslinger med sig og sammen med en gruppe børn går de i gang med at undersøge muslingerne. De slår på dem og får nogle af muslingerne åbnet. Indeni er kødet slimet, gråligt og vådt. Da køkkenmedarbejderen kommer ud med et par kogte muslinger lægger børnene mærke til at konsistensen samt farven på muslingerne er forandrede. Nu er farven mere orange og kødet er mere fast.

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelses muligheder. Dette forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse. Barnets skal have oplevelser af at kunne klare noget på egen hånd. Barnets skal opleve at der er trygge voksne der går med barnet og ser dets successer. Barnets skal opleve at der er trygge voksne der anerkender det for dets indsats med opgaven, snarere end for målet. I børnehaven skal børnenes forskellige deltagelsesmuligheder således skal skabe grundlag for den pædagogiske rammesætning og ikke omvendt, og i den trygge ramme kan de voksne skabe mulighed for at børnene bliver udfordret tilpas i forhold til netop deres udvikling. I Stadens Vænges børnehave er det pædagogiske personale optagede af at være der hvor børnene er når de skal deltage i dagens rutiner; i garderoben hvor tøjet skal af og på, ved frokostmåltidet hvor der skal dækkes bord af de to hjælpere for ugen og hvor fade skal deles rundt mellem bordes deltagere.

Udvikling og læringsmål: 

·       At barnet har oplevelser af at blive bedre, mærker fremskridt, f.eks. i forhold til selvhjulpenhed

·       At barnet oplever at være deltagende i fællesopgaver som f.eks. borddækning

·       At barnet oplever at være en del af et børnefællesskab

·       At barnet oplever at blive hilst godmorgen og farvel

·       At barnet oplever at kunne hjælpe en børnehaveven f.eks. med en lynlås eller en sutsko der driller

·       At barnet oplever at kunne få hjælp af en børnehaveven f.eks. med en lynlås eller en sutsko der driller

·       At barnet oplever at tage del i aktiviteter som det mestrer

·       At barnet oplever at tage del i aktiviteter som det ikke mestrer endnu

·       At barnet oplever at mærke egne grænser

·       At barnet oplever at andre lægger mærke til og anerkender dets grænser

·       At barnet oplever at dets mening er gyldig, værdigfuld, ønsket og at den mening er ligeså god som hver anden, at der er plads og rum til barnets mening

·       At barnet oplever at have selvværd

Aktiviteter der understøtter udvikling/pædagogens rolle:

·       At skabe indretning af læringsmiljøerne hvor børnene selv kan benytte redskaber som sakse, papir, tegnegrej, lave perler etc.

·       At skabe gode muligheder for at børnene kan blive selvhjulpne, f.eks. ved modtagelse af nye børn vise igen og igen hvordan man vasker sine hænder, tager sig en tår vand i køkkenet, eller åbner døren fra legepladsen når man skal på toilettet

·       At skabe læringsmiljøer hvor børnene hjælper hinanden f.eks. i garderopen, eller ved bordet, f.eks. anvise barnets muligheder for at hjælpe sin ven, eller barnets mulighed for at række et fad til sin ven

·       At give børnene redskaber eller ord til at bede om hjælp

·       At skabe rammer for at nogle aktiviteter går igen over tid, for øvelse, og for mulighed for at barnet kan opleve sig selv mestre noget mere over tid

·       At gøre opmærksom på hvem der mangler, f.eks. ved samling

·       At gøre opmærksom på at barnet har været savnet, f.eks. ved fravær eller ferie

·       At kalde børnene ved deres navne og f.eks. ikke ”pigerne”

·       At skabe rammer for at alle børn på deres udviklingsniveau kan deltage i fællesopgaver, f.eks. borddækning

·       At være mægler i konflikter, f.eks. at præsentere barnets for det andet barns perspektiver

·       At synliggøre kompromisser

·       At udfordre eget normativ til hverdagens små ting, at den voksne har blik for barnets perspektiv på verden, legen, redskabet – f.eks. kan man måske godt tage vinterstøvlerne af og gå i sne med bare fødder, eller lave bordet om til en hule

·       At se de enkelte børns grænser, verbalisere disse over for de øvrige børn, og støtte op om hvordan grænser kan lægges mærke til, samt hjælpe til alternativer

Gode råd til forældre om hvordan de kan understøtte deres børns udvikling:

·       Støtte barnet i dets interesser

·       Udfordre eget normativ til hverdagens små ting, at forælderen har blik for barnets perspektiv på verden, legen, redskabet – f.eks. kan man måske godt tage vinterstøvlerne af og gå i sne med bare fødder, eller lave bordet om til en hule

·       Tage barnet med i køkkenet og lad det løse små opgaver

·       Lad barnet være med ved borddækning, tøjvask, støvsugning og andre huslige opgaver

·       Hjælp barnet til at blive selvhjulpent, tag den tid det tager f.eks. i weekenden når der ikke er travlt og lad barnet øve sig i påklædning eller afklædning, håndvask, tandbørstning m.v.

To eksempler på hvordan rutiner skaber rammen for læring og øvelse gør mester

-Ved bordene spises frokost ved blandede grupper på faste pladser. Sammensætningen af bordene skaber rammer for samtaler og for både eksisterende venskaber og kig ind i nye mulige venskaber. Der skal ind i mellem fyldes op i både kander og fade som frokosten indtages. Børnene kan øve sig i at hente vand, pasta cabonara eller flere skiver med rugbrød fra køkkenet. Ofte tilbydes en mindre ven hjælp fra en større til at håndtere en tung kande, eller blot at finde vej ud til Giedre der hjælper med opfyldningen. Frokosten er et tilbagevendende læringsrum hvor børnene kan opleve at blive bedre til at håndtere alt fra samtaler til at bede om et specifikt fad, eller det at balancere fade og kander.

-I gaderoben mødes små og store til af- og påklædning, altid i mindre grupper. Om vinteren er der meget der skal på og af og mange elementer skal huskes, f.eks. er det godt at huske at tage sine sutsko på efter flyverdragten er kommet af, så man ikke behøver gå i garderoben igen når nye børn skal til. Her er næsten altid en hjælpende voksen, men også en ven kan hjælpe når lynlåsen driller eller hue er kommet omvendt på. Det at opleve at øve sig og blive bedre er en vigtig del af at lære sig at lære noget.

Natur, udeliv og science

I Stadens Vænges børnehave er vi beriget af en skøn gammel Have, der gør det let at være ude og få oplevelser med dyreliv og forskellige planter og vækster, samt årstidernes forskellige vejrtyper. Haven er et kuperet terræn, her er gemmesteder og klatretræer, en bakke man selv eller bolden kan rulle ned af, vandpytter når det regner, blomsterbed, frugttræer, og krydderurter man kan smage på. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Naturoplevelser skal pirre børnenes nysgerrighed og den pædagogiske rammesætning skal understøtte netop denne nysgerrighed, hvori læring om barnets verden kan opstå. At lære om tyngdekraften, forskellige materialers holdbarhed og struktur kan ikke blot fortælles men skal erfares via gentagne eksperimenter med de forskellige elementer. Med højt til himlen skabes også muligheder for at udforske egen krops udfoldelsesevner, stemmevolumen, klatrestrategier, hurtigløb, mod på nærkontakt med dyrelivet, og den taktile stimulering ved at røre ved sand, græs eller sne med de nøgne fødder.

Udvikling og læringsmål:

·       At opleve og erfare forskel på forskellige arenaer ex. ude og inde

·       At kunne udtrykke nysgerrighed for sin omverdens elementer

·       At eksperimentere med sin omverdens elementer, vand og jord bliver til mudder, mudder bliver sort når det blandes med sod fra bålstedet m.v.

·       At få øje på elementer som vand, vind og jord

·       At udvise begyndende forståelse for forskellige forløb f.eks. fra haletudse til frø, eller fra spire til voksen plante m.v.

·       At udvise begyndende forståelse for kroppes dele, f.eks. at vi består af knogler, blod m.v.

·       At udvise begyndende forståelse for tings påvirkning af hinanden, is fra fryseren i solen bliver til vand og føles hårdt og koldt når det er frosset, en pind i bålet bliver brændt m.v.

·       At få fornemmelse for årets skiften mellem de forskelige årstider

·       At få fornemmelse af hvor madvarerne kommer fra, f.eks. at grøntsager vokser i jorden og æbler vokser på æbletræerne, komælken kommer fra koens yver

·       At lave forskellige science inspirerede lege og aktiviteter, f.eks. mentos i cola og blyanter i poser med vand, flyve med papirflyvere både inde og ude

·       Tegne, male, lave kunstværker om og med fugle, blomster, blade mv.

Aktiviteter der understøtter udvikling/pædagogens rolle:

·       At gøre opmærksom på dufte i luften

·       At gøre opmærksom på årstiders skiften

·       At lege med vind, sæbebobler, flags flagren, drageflyvning

·       At i talesætte byggematerialer som sten, træ og grus

·       At italesætte naturens cyklusser

·       At lege med skygge og lys

·       At vise, fortælle og benytte vores naturskab

·       At opfordre til og deltage i leg med naturens elementer f.eks. vandleg eller en snak om fotosyntese i børnehøjde

·       At være nysgerrig på dyr der finde f.eks. i Haven og undersøge ved at søge viden f.eks. i bøger eller på Ipad’en

·       At udfordre børnene så deres erfaringsgrundlag udvides, herunder være nysgerrig sammen med børnene om noget vi ikke ved

·       At skabe mulighed for at børnene oplever og erfarer følgetonen fra frø til plante, via karsefrø i den afskårne mælkekarton, eller den spirene kartoffel til den spiseklare kartoffel i Havens bed

·       At skabe mulighed for leg ude i alt slags vejr

·       Tage på ture til byens parker, Østergro, By Oasen m.v.

·       At læse bøger om forskellige naturtemaer

Gode råd til forældre om hvordan de kan understøtte deres børns udvikling:

• Tal med barnet om hvilke naturelementer deres findes hjemme hos jer

• Læs bøger om naturfænomener

• Lav mini eksperimenter med vand i en kop, sne i en kop, varme og is

• Tag på tur til Naturskolerne, skov, strand, rideskoler, dyrehandleren m.v.

Tre eksempler på hvordan det pædagogiske personale går foran, ved siden af og bagved børnenes interesser, og bliver inspirerede til at skabe læringsrum for natur, udeliv og science.

-Børnene er meget optagede af at finde snegle i Haven. De laver ”snegleboer” og finder lækre blade de kan spise. Børnene og det pædagogiske personale taler om hvordan sneglene bevæger sig, hvordan de drikker, hvad de spiser og hvordan de får unger. Sammen findes den indkøbte sneglebog frem og der bladres og læses i bogen, og sammen lærer både børn og voksne mere om sneglene. Også Youtube benyttes til at se hvordan en Congosnegl drikker.

-Det pædagogiske personale vil lære børnene mere om luft og vind. Henover en uge laves forskellige eksperimenter med sæbebobler, poser der fyldes med luft, med vimpler og med at puste med sugerør.

-De to pædagoger ønsker at børnene lærer mere om kroppen og planlægger et længere forløb hvor de vil præsentere børnene for mange af kroppens dele: Lungerne, knoglerne, hjertet, tungen og smagssansen, og hjernen. Der bliver sunget sange der kan have noget at gøre med de forskellige organer, f.eks. knoglesangen fra Ramasjang, og personalet finder bøger om kroppen frem og lader dem stå forrest når børnene skal vælge bøger. Der indkøbes fra slagteren et ”hjerte/lungesæt og dette deles op så de forskellige dele kan blive undersøgt af børnene, de dele der ikke skal bruges igennem ugen fryses ned til de kommer på ugeplanen. Børnene er opdelt i tre grupper, en gruppe tegner lungerne på papir og der fortælles om lungernes funktion, en anden gruppe arbejder med poser som de puster op og sætter sammen til et lungesæt med et sugerør og tape, den tredje gruppe arbejder med rigtige svinelunger. Hver dag skiftes grupperne i de tre værksteder så alle har en ny aktivitet om lungerne hver dag i de tre dage med planlagte aktiviteter. Med et sugerør skiftes børnene og den voksne til at prøve at puste lungerne op og se hvordan disse arbejder. Nogle børnene har stor lyst til at røre, lugte til og prøve at puste lungerne op, andre vil blot kigge. Børnene bestemmer selv hvor meget de vil. Pædagogen og børnene går sammen nysgerrigt til læringen om lungerne.

Krop, sanser og bevægelse

Mennesker er i verden via deres kroppe, og når små mennesker støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden samt følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse sker med - og udgår fra kroppen. I Stadens Vænges børnehave har børnene rig mulighed for fysisk udfoldelse i Haven rundt om det lille sorte træhus, og mulighed for de mere rolige lege indenfor. Der er ofte fart på en god fodboldkamp, eller fangeleg midt på dagen når vi er udenfor, enten om formiddagen eller i middagsstunden. Finmotorikken kan trænes med perleplader, konstruktionslege og tegne – eller maleaktiviteter morgen eller eftermiddag. Haven er omdrejningspunkt for meget fysisk udfoldelse men også for at få oplevelser med smage og sanser, f.eks. ved at smage på Havens krydderurter, æbler fra træerne, eller nødder fra nøddebusken om efteråret. Børnehaven benytter naturskabets indhold til at understøtte de gode samtaler om krop, liv og død og det at være en del af en verden hvor forskellige kroppe (dyrs, planters og menneskers) sameksisterer. Det pædagogiske personale rammesætter aktiviteter som yoga, øvelser inspireret af Tigertræning, dans til Fredagsrock, samarbejdsøvelser og massage via Fri For Mobberi mv. Der arbejdes tematiseret over tid; kropsprojekt i foråret 2023 hvor en rigtig hjerne, hjerte, lunger og tunge blev indkøbt og dissekeret, og undersøgt sammen med børnene i inddelte grupper over 6 uger.

Udvikling og læringsmål:

At barnet er godt på vej i udviklingen af viden om og kompetencer om krop, sanser og bevægelse viser sig bl.a. ved:

• At barnet får indsigt i hvad egen krop kan

• At barnet får forskellige oplevelser med sin krop, både aktive og mere rolige oplevelser, f.eks. yoga

• At barnet får forskellige oplevelser af lydindtryk, synsindtryk, smagsindtryk m.m.

• At barnet oplever at bruge sine forskellige sanser, f.eks. hører musik, smager maden, mærker græsset mv.

• At barnet får indsigt i og flere perspektiver på forskellighed kroppenes udsende og kunnen

• At barnet får en oplevelse af at mærke egen krop, f.eks. ved varme, kulde, sult og tørst

• At barnet få oplevelser af forskelligt vejr og hvad det gør ved deres kroppe

• At barnet får oplevelser hvor det bliver opmærksom på egne og andres kropslige kunnen og grænser

• At barnet får oplevelser hvor det mærker egen balance, og øver at blive bedre til at balancere med noget, f.eks. perleplader eller en kande med vand til bordet

• At barnet opnår større forståelse for anatomi

Aktiviteter der understøtter udvikling/pædagogens rolle:

• Sætte forskellige aktiviteter i gang hvor barnet kan opleve at benytte sin grovmotorik, f.eks. motorikbane, cykelbane, rytmik, yoga, klatre i træ, ruller ned af bakken, m.v.

• Sætte forskellige aktiviteter i gang hvor barnet kan opleve at benytte sin finmotorik, tegneaktivitet, perleplader, perlekæder, legobygning, konstruktionsleg, smagslege

• Lave tematiske aktiviteter hvor kroppen bliver belyst og undersøgt, f.eks. kropsprojektet. Vi forholdte os undersøgende og indkøbte lever, hjerte, lunger m.v. og gik nysgerrigt på opdagelse sammen med børnene i organerne. Rørte ved dem, skar i dem og lugtede til dem. Vi undersøgte egen hjertelyd, pustede lungerne op, lavede poser med luft i, tegnede ”rigtige” hjerter og ”kærlighedshjerter”, planche med tungens forskellige smagszoner, legede smagslege, sang sange om kroppen, lavede skelletter af vatpinde på pap, læste bøger om kroppen.

• Sætter fokus på og sprogliggør de forskellige smage ved måltiderne

• Samtale med børn om kroppen

• Samtale med børn om anatomi

• Samtale med børn om forskellighed i fysik

• Lave scienceorienterede aktiviteter hvor børnene pustede i sugerør, sæbeboble med farve m.v.

• Være opmærksomme på barnets behov f.eks. i forbindelse med trøst, nogen har behov for fjol, nogen for tid, andre for et vældigt hårdt kram

• Arbejde bevidst med high arousal / low arousal, f.eks. når vi har sunget virkelig højt hvisker vi til slut

• Arbejde bevidst med samregulering

Gode råd til forældre om hvordan de kan understøtte deres børns udvikling:

Tal med barnet om egen krop, barnets krop

Læs om kroppen i bøger

Kropsprojektet:

I 6 uger arbejdede børn og voksne i Stadens Vænges børnehave med kroppen som tema. Det pædagogiske personale valgte bøgerne om kroppen til stå fremme så børnene kunne læse i dem når de havde lyst dagen igennem. Vindueskarmene var fulde af knogler, indkøbte modeller af kroppe fra mennesker, dinosaurer og andre dyr, og lånte materialer som en model af det indre øre – alle ting børnene kunne røre ved, samle og tale om, enten sammen med andre børn eller de voksne. Ugerne havde forskelligt tema såsom knogler, hjerte, lunger o.s.v. Det pædagogiske personale havde sammensat forskellige værksteder som de aldersopdelte grupper på skift fik mulighed at besøge på de forskellige dage; mens en gruppe pustede rigtige svinelunger op med sugerør, lavede en anden gruppe tegninger af hvordan lungerne ser ud, og en tredje gruppe pustede poser op med sugerør, satte dem sammen med tape og lavede således et sæt lunger, der blev hængt op. Alle m2 blev i løbet af de seks uger prydet af knoglebilleder, modeller af kroppe og ”poselungesæt”.

Ud over det vokseninitierede aktiviteter i formiddagstimerne havde voksne og børn fokus på temaet også i samtaler midt i de normale rutiner der præger dagligdagen i en børnehave:

Børnene er kommet ud i Haven efter frokost, nogle børn kommer i gang med en løbe/fangeleg. Midt i fangelegen pustes der ud, og pædagogen og børnene kommer til at mærke hvor hårdt deres hjerter banker efter løbeturen. Også vejrtrækning er hurtigere. Pædagogen og de løbende børn får mærket både på deres egne kroppe hvordan hjertet slå og lungerne arbejder, men også på hinanden da der opstår lyst til at lytte på hinandens hjerter og lunger.