Normkritisk ligestillingspolitik og handlingsplan for Børnehaven Stadens Vænge 2024.

I forbindelse med at blive Prismecertificeret dagtilbud har vi udarbejdet en normkritisk ligestillingspolitik og handleplan. Denne skal ses som et supplement til vores pædagogiske læreplan.

Normer.

Hvordan arbejder vi bevidst med at få øje på normer for køn, hudfarve og klasse?

• Vi undgår pronominer ”drenge og piger” og bruger i stedet ord som Venner eller børnenes navne.

• Vi er opmærksomme på at italesætte at man kan se ud på forskellige måder – flere forskellige hudfarver, skæg/ikke skæg, øjenfarve, højde etc.

• Vi taler om forskellige familieformer, kulturer og traditioner.

Hvordan reflekterer vi over normer? Og tænker disse refleksioner ind i vores praksis?

• Vi taler om Prismearbejdet på vores personalemøder og i forskellige sammenhænge, bl.a. i forbindelse med evalueringen af den lokale læreplan, så det normkritiske opleves i det daglige pædagogiske arbejde.

Hvilke alternative handlemuligheder stiller vi op, når vi oplever normativ praksis?

• Vi taler om og spørger ind til normer, både med børn, medarbejdere og familierne tilknyttet til børnehaven.

• Vi giver eksempler på andre familieformer, kulturer udseende osv.

Hvordan agerer vi, når vi oplever, at et eller flere børn ekskluderes på baggrund af køn, hudfarve og klasse?

• Vi vurderer kontekst, stiller spørgsmål til ekskluderende udsagn, er nysgerrige på bagvedliggende perspektiver og indgår i dialog med børnene.

Leg og legetøj.

Hvordan gør vi alt legetøj reelt tilgængeligt for alle børn?

• Vi arbejder bevidst med hvilket legetøj vi tilbyder børnene i hvilke tidsrum og en selektion baseret på kontekst og stemning samt børnenes behov, uanset køn, alder etc. (Vi har f.eks. i perioder valgt at tage noget legetøj væk, hvis vi ønsker at børnegruppen skal tilbydes andre lege, eller valgt at tage noget legetøj frem, hvis vi ønsker at tilbyde børnene særlige lege.)

Hvordan inspirerer vi børn til nye og anderledes lege?

• Vi arbejder med Minigrupper, hvor en pædagogisk medarbejder har særlige formål for øje med specifikt udvalgte børn. Nogle gange for at tilbyde nye lege, nogle gange for at tilbyde nye kontekster.

• Vi arbejder gerne med legemanuskripter f.eks. i Minigrupperne, hvor lege er orkestreret og rammesat på forhånd. F.eks. frisørleg, busleg, restaurant mv. hvor børnene kan forsøge sig med nye roller.

• Vi arbejder med aldersopdelte grupper hvor forskellige planlagte aktiviteter tilbydes.

Hvordan udfordrer vi forestillinger om ”drengelegetøj/pigelegetøj”, ”drengefarver/pigefarver” osv?

• Vi taler om og spørger ind til normer, både med børn, medarbejdere og familierne tilknyttet til børnehaven.

• Vi vurderer kontekst, stiller spørgsmål til ekskluderende udsagn, er nysgerrige på bagvedliggende perspektiver og indgår i dialog med børnene.

• Vi omtaler det som en selvfølgelighed at alle farver og alt legetøj er for alle børn, uanset køn, alder, størrelse mv.

Hvordan sikrer vi, at vi har bøger og legetøj som alle børn kan se sig repræsenteret i og ikke gengiver stereotyper?

• Vi har meget forskelligt børnelitteratur der f.eks. repræsenterer mange forskellige familieformer.

• Vi har legetøj som LEGO, magnetlegetøj, bamser, dyr, togbane, køkken/dukkekrog og tilhørende dukker med forskellige køn og hudfarver, samt udklædningstøj der kan repræsentere mange forskellige typer, herunder også kjoler og heldragter af f.eks. Spiderman, som evt. kan kombineres.

Fysiske rammer.

Hvordan forholder vi os til, at rum kan eks- og inkludere?

• Vi har to børnerettede rum, en køkkenkrog, to børnerettede toiletter, et kontor, (i alt 156m2 inde) samt en have/legeplads til rådighed til 26 børn. Vi er opmærksomme på at have rum der kan laves om til formålet, bl.a. at der kan bygges huler under borde, laves forhindringsbaner rundt om – ovenpå og nedenunder møbler. Disse rum og interiør er holdt i ”kønsneutrale” farver som træfarve, hvid mv., køkkenkrogen hvor børnene kan lege er ligeledes i hvid og grå med forskellige farveelementer. Der er således hverken ”pigefarver eller drengefarver”. 

• Vi har ikke legeområder, som er præget af specifikke farver.

Hvordan indretter vi bevist rum, så der tilbydes flere legemuligheder for alle børn?

• Vi er opmærksomme på legezoner og så vidt som muligt at afskærme lege, og vil med denne opmærksomhed hjælp med og guide til at børnenes lege kan opstå, vedholdes og udbygges som legen eller børnegruppen forandres.

• Vi sørger for at mange forskellige farver indgår i vores rum.

Hvordan anvender vi rum i forhold til at understøtte alsidig venskabsdannelse og forskelligartede fællesskaber?

• Vi har mange gruppeopdelinger i løbet af dagen og hen over ugen:

• Spisegrupper ved bordene, hvor de pædagogiske medarbejdere planlægger hvem der spiser sammen ved specifikke borde. Børnene sidder sammen af forskellige årsager: behov for voksenhjælp, venskaber mellem børnene, forskellige behov for tid at spise i, om barnet skal hvile efter frokost mv. hvilket skaber et særligt fællesskab ved det enkelte bord. 

• Minigrupper der kan skabe grobund for nye venskaber, vedligeholde eksisterende venskaber, eller blot nye sammenhænge for børnene at indgå i. (for det meste mandage eller fredage)

• Aldersopdelte grupper hvor børnene sættes sammen med andre børn i samme aldersgruppe, eks. 3-4 år eller 4-5 år. (tirsdage, onsdage og torsdage)

• Hviletime – her samles de børn der har brug for hvile.

• Middagsstund – her er den mere frie leg, hvor børnene i større udstrækning selv kan vælge hvem de vil lege med. Langt de fleste dage foregår dette ude. Her er den pædagogiske opgave to-delt: en pædagogisk medarbejder har en aktivitet, som børnene kan vælge at deltage i, og en medarbejder der agerer ”hjælper”, en såkaldt ”runderingsvoksen”, der går rundt på legepladsen, løser konflikter, trøster, hjælper med toiletbesøg mv. 

Hverdagshandlinger og sprog.

Hvordan sikrer vi, at vores personlige holdninger og handlinger i forhold til bl.a. køn, krop og seksualitet ikke kommer i vejen i hverdagen for vores professionaliserede viden på området?

• Vi har et fælles ”sprog” i børnehaven – vi kalder bl.a. børnene for ”venner” eller ved deres navn.

• Vi har nedskrevne retningslinjer på vores arbejdsplads. (Personalehåndbog, lokal læreplan m.v.)

• Aftaler der er indgået, arbejder vi ud fra.

Hvordan sikrer vi et kontinuerligt fokus på normkritisk sprogbrug overfor både hinanden og børnene?

• Det pædagogiske personale vedholder at minde hinanden om sproget.

• I forbindelse med evalueringen af den lokale læreplan indtænkes sprogbruget.

Hvordan taler vi med børn om køn og normer – hvilke ord og forklaringer bruger vi/bruger vi ikke?

• Vi undgår pronomer ”drenge og piger” og bruger i stedet ord som Venner eller børnenes navne.

• Vi er opmærksomme på at italesætte at man kan se ud på forskellige måder – flere forskellige hudfarver, skæg/ikke skæg, øjenfarve, højde etc.

• Vi taler om forskellige familieformer, kulturer og traditioner.

• Vi taler om og spørger ind til normer, både med børn, medarbejdere og familierne tilknyttet til børnehaven.

• Vi giver eksempler på andre familieformer, kulturer udseende osv.

• Vi vurderer kontekst, stiller spørgsmål til ekskluderende udsagn, er nysgerrige på bagvedliggende perspektiver og indgår i dialog med børnene.

Hvordan reagerer vi på kønnede /seksualiserede skældsord som ”bøsse”, ”luder”, ”tøs”, ”tøsedreng”?

• Vi vurderer kontekst, stiller spørgsmål til ekskluderende udsagn, er nysgerrige på bagvedliggende perspektiver og indgår i dialog med børnene.

Forældresamarbejde.

Hvordan informerer vi forældre om, hvad normkritik er, og hvorfor det er væsentligt for den pædagogiske praksis i vores dagtilbud?

• Leder fortæller om Prismecertificeringen ved rundvisning.

• Vi har haft den normkritiske pædagogik på dagsordenen da vi holdt forældremøde i efteråret 2023.

• Vi vil have normkritisk pædagogik på dagsordenen til forældremøde i efterår 2024.

• Vi har taget mange billeder af aktionerne som børnene har deltaget i og lagt op på Aula.

• Vi har fortalt ”de gode historier” ved afhentning og aflevering.

• Vi vil lægge denne handleplan/politik på vores hjemmeside.

• Vi afholder alle børns fødselsdage på samme måde, og informerer forældrene om hvorfor; at alle børn skal opleve at få samme fejring, uanset kultur eller sociale baggrund, mulighed for deltagelse eller at uddele noget lækkert.

Hvordan skaber vi et trygt samarbejdsklima, hvor både forældre og personale tør undre sig og stille spørgsmål til normer, bl.a. køn?

• Vi arbejder med transparens generelt, og inviterer gerne familierne til at deltage i hverdagens aktiviteter. Dette skaber god grobund for tillid mellem børn, familier og personale.

• Vi formidler vores arbejde på forældremøder årligt, hvor der lægges op til dialog og spørgsmål.

• Vi er opmærksomme på at fortælle forældre om vigtigheden af forskellige børnefællesskaber i børnegruppen, bl.a. for at gøre op med f.eks. ”pigegrupperne”, ”fodbolddrengene” eller manglende samme.

Hvordan appellerer vi til, at familier arrangerer legeaftaler på tværs af køn, kultur og klasse?

• Det pædagogiske personale er generelt opmærksomme på at give videre hvilke børn der kunne have glæde af at lege sammen udenfor børnehavetid. Dette baseres hverken på køn, kultur eller klasse.

• Der inviteres til at lege i Haven efter børnehaven er lukket eller i weekender, hvilket kan hjælpe til at alle har mulighed for en legeaftale og ikke f.eks. afgrænses af ikke at have plads i en lille lejlighed.

• Børnehaven laver forskellige arrangementer hvor forskellige fra barnets omgangskreds kan mødes. F.eks. ”Bedsteforældredag” hvor en ”bedste” kan være både en mormor, en nabo, en kusine eller en ven af familien, som kan komme og hygge i Haven og gerne plante en plante sammen med barnet.

• Vi holder Høstfest hvor vi spiser aftensmad - daal (vegetarisk) i Haven, dette så tidligt og sent at alle familier bude kunne deltage med en eller flere deltagere rundt om barnet. Her kan familierne lære hinanden at kende.

• Vi holder Forældrearbejdsdag hvor der på frivillig basis kan tilmeldes en eller flere deltagere, hvor vi arbejder sammen i Haven, og lærer hinanden at kende i en anderledes kontekst.

Forankring.

Hvordan sikrer vi os, at nye medarbejdere introduceres til vores normkritiske ligestillingspolitik og implementerer det i deres pædagogiske praksis?

• Nye medarbejdere bedes læse denne handleplan/politik, på lige plan med den pædagogiske læreplan.

• Nye medarbejdere vil modtage vejledningsforløb med leder hvor de kan læse en del af det materiale personalegruppen har læst i forbindelse med at blive Prismecertificeret.

• Nye pædagogmedhjælpere vil modtage vejledningsforløb i samarbejde med leder om at være pædagogmedhjælper i børnehaven Stadens Vænge.

Hvordan fastholder vi fokus på normkritisk pædagogik i fremtiden?

• Vi vil hvert år lave aktionslæringsaktiviteter der tager udgangspunkt i normkritikken, inspireret af materialet, i den kontekst der findes brugbar – f.eks. over tre ugers varighed.

• Vi vil være opmærksomme på at bruge vores viden, sprog og nye erfaringer som ”briller” når vi evaluerer vores læreplan, med start i september 2024.

• Personalet ønsker at være hinandens ”spejle” og blive ved at huske hinanden på de gode vaner.

I forbindelse med arbejdet med at blive Prismecertificeret, bad vi forældrene komme med små fortællinger, hvis de oplevede at deres børn agerede anderledes, eller kom med udtalelser der kunne indikere at de var blevet særligt inspirerede af den nye  pædagogiske retning. I de forbindelse havde et barn fødselsdag og inviterede indenfor til alle børn og forældre fra børnehaven. en anden forælder deltog sammen med sit barn og gjorde følgende observation:

"En oplevelse fra en privat børnefødselsdag hos en af børnene fra børnehaven.

Alle børn, søskende og forældre var inviteret til fødselsdag. Vi oplevede hurtigt det stærke fællesskab mellem børnene. De var samlet et andet sted end normalt, men de fandt lynhurtigt hinanden, fik hinanden med i legen og der var ingen konflikter i mellem børnene.

På et tidspunkt skulle børnene have kage, alle samlede sig i en rundkreds uden meget guidens fra forældrene. Et barn ankom senere, også hun blevet taget ind i fællesskabet uden tøven fra nogle børn.

Så rørende at se Stadens Vænges børns fine fællesskab med egne øjne. Tak til det fantastiske personale som har skabt børnenes fællesskab". (Mor til et barn der går i børnehaven)

"Vi som forældre har en oplevelse af vores barn har fået styrket tro på sig selv og er klar til at støtte andre i børn i troen på den selv,  efter personalet aktive arbejde med prismecertificeringen . Dette kom til udtryk i en situation på vores barns nye fritidshjem i opstarts perioden.

- To børn fra de ældre klasser kigger på et maj- barn og siger " Du har pige -farver på", hvor efter vores barn straks svarer "Det er der ikke noget der hedder, man må gå i lige den farve tøj man selv har lyst til, og have lige den ynglings farve man vil". (Mor til et barn der nu er startet i skole)